Jeg skriver noveller og romaner primært inden for science fiction-genren, men med lejlighedsvise afstikkere til magisk realisme og fantasy.
Det der optager mig i skrivningen, er at opbygge et univers, at udfolde og perspektivere, at lave beskrivelser af handlinger, men samtidig overlade noget til læsernes fantasi. Jeg har et ønske om at aktivere læsernes evne til at opbygge et indre forestillingsbillede, en egen version af universet. Hvis alt serveres, bliver læseren en passiv modtager og ikke en meddigter.
Jeg ser sproget som bærer af historien. Det må ikke hindre eller besværliggøre fremdriften i handlingen, men skal som en kanal bringe fortællingen frem til læseren.
I min skrivning ser jeg en parallel til narrativ tænkning og metode. Forestillingen om multivers, at der ikke findes én sandhed, lægger op til fortællinger om mange virkeligheder. Samtidig betyder dette, at forfatteren ikke kan digte en historie eller et univers og så hælde det ned i kraniet på sin læser. Læseren skal selv aktivt forme det for at skabe sin egen version. Det er det, der virker.
gudrun Østergaard 
Hej Gudrun
Jeg har valgt din sci-fi, sprækker, til min dansk mundtlig eksamen, men jeg er lidt i tvivl om temaet, så ville høre om du kunne hjælpe:)
MVH Matilde
LikeLike
Hej Mathilde
Dejligt at du har valgt at arbejde med Sprækker 🙂
Historien kan i virkeligheden handle om mange forskellige temaer, så det jeg tror er vigtigt er, at du beslutter dig for, hvad du synes er temaet i din læsning af den. Så længe du kan give eksempler fra teksten, som underbygger din ide om temaet, er du godt på vej.
God arbejdslyst og eksamen 🙂
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg sidder og arbejder med novellen Prøven, da jeg har valgt den som min eksamenstekst. Ville bare lige høre om Pelopos og Arkims navne har nogen speciel betydning eller symbolik? Håber du kan hjælpe:)
Hilsen Sofie
LikeLike
Hej Sofie
Dejligt at du har valgt at bruge Prøven 🙂
Hvis du læser videre ned igennem spørgsmål og svar her på siden, vil du få et svar – og måske også andre gode ideer til, hvad man kunne analysere på.
God eksamen 🙂
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg har valgt din novelle “internat”. Hvor mener du at point of no return ligger i novellen?
Hilsen Lærke
LikeLike
Hej Lærke
Det kan jeg desværre ikke svare på. Men hvis du kan argumentere for, hvorfor du mener et bestemt sted i teksten er Point of no return, er du jo godt på vej. Din læsning og tolkning er lige så gyldig som alle andres – selv forfatterens 😉
Bh Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun, jeg skal til sommer op i Dansk mundtlig og har valgt din novelle Prøven. Når jeg læser novellen kan jeg ikke lade hver med at syntes den bringer vores samfund i dag til debat. Både i forhold til flygtningekrisen, men også i forhold til uddannelseskravene i dag. Er dette noget du har tænkt over, da du sad og skrev novellen, eller er det et tilfælde?:)
MVH Gry
LikeLike
Kære Gry
Det giver god mening, synes jeg, at koble historien til vores aktuelle samfund (og ja, det er der inspirationen kommer fra 😉
God eksamen!
🙂 Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg har dykket endnu mere ned i novellen Prøven (som jeg skal til eksamen i), og har et par spørgsmål som jeg håber du kan svare på:).
Når jeg læser novellen er som jo er et billede på vores samfund i fremtiden. Men jeg syntes også at der er et klart tilbagespring i forhold til vores samfund i dag. Jeg syntes novellen trækker tråde helt tilbage fra det antikke Grækenland, både når det kommer til fagene, men også ideen med et klasse opdelt samfund. Har du tænkt over det antikke Grækenland da du skrev novellen, eller er det tilfældigt?
Derudover har jeg også tænkt en del over titlen “Prøven”, der referere til prøven de skal op i. Men jeg syntes også der er en dobbelt betydning, for udover at Pelopos og Arkim går gennem en prøve, så føler jeg også at man som læser, kommer gennem en “prøve”. I starten af novellen havde jeg meget sympati for Arkim, og jeg syntes egentlig bare at Pelopos var doven og dum. Men hen ad vejen vender min sympati over til Pelopos, da han viser sig at være mere reflekterende, og fordi at han stiller spørgsmål ved samfundet og så har han egenlig ondt af skiftningerne, hvor Arkim lidt følger samfundets normer og “opskrift” på hvordan tingene skal være. Er dette noget du har tænkt over?:)
Håber du kan svare på mine lidt lange spørgsmål
MVH Gry
LikeLike
Hej igen Gry
Jeg synes, du gør dig nogle rigtig skarpe overvejelser. Som forfatter har jeg ikke svar på spørgsmålene, da jeg ikke mener forfattere ligger inde med sandheden om deres tekster, men at hver læser lægger vægt på forskellige ting og forstår ting på forskellige måder. Hvis du tager et spørgsmål ad gangen og leder efter steder i teksten, hvor du kan finde svar eller argumenter for din tolkning, tænker jeg du er godt forberedt.
God eksamen!
Bh Gudrun 🙂
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg har valgt at bruge din novelle “Internat” til min dansk mundtlig eksamen. Jeg har dog et spørgsmål.
– Jeg skal skrive fakta om forfatteren (dig). Jeg har ikke kunne finde noget “fakta”. Kan du måske give mig en beskrivelse af dig og dit liv.
Hilsen Lærke
LikeLike
Hej Lærke
Dejligt du vil bruge min novelle.
Her er lidt fakta:
Jeg bor i København og er 53 år. I 2008 udgav jeg min første novelle. Siden da har jeg udgivet romanen Regnfaldet, novellesamlingen Tidsfordærv og ungdomsromanen Kodeks. Derudover har jeg haft noveller med i over 25 novellesamlinger med andre forfattere og udgivet en enkelt SMS-novelle. Til efteråret kommer en ny novellesamling med titlen Ord har hærget på Forlaget Kandor.
Bedste hilsner
Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun.
Jeg skal her i næste måned op til den mundtlige dansk eksamen, og jeg har valgt at bruge din science fiction novelle “Prøven”, som prøveoplæg. Jeg har nogle spørgsmål omkring novellen, som jeg håber, du vil svare på.
Når Pelopos og Arkim ankommer til politisationen for at tage borgerprøven, så får de at vide, at de ikke må forlade politistationen før kl. 18, og Arkim fortæller så Pelopos, at det er fordi, at dem på politistationen er bange for, at skiftingerne skal snyde. Så jeg tænkte over, hvordan skiftingerne ikke kan snyde, ved at de alle skal blive der til kl. 18?
Har navnene Arkim og Pelopos en betydning, som skal bruges til at forstå novellen bedre?
Der bliver også nævnt en dispensationsattest i din novelle. Har “uægte borgere” sådan en? eller står der bare noget andet i deres end i “frie borgeres” dispensationsattester? Jeg føler lige, at jeg er nødt til at være sikker omkring det.
Hvilke konflikter kan der opstå mellem dem som ikke bestod prøven og dem som bestod prøven, hvis de kom ind i det samme rum efter prøven?
Hvad mener Arkim med, når han siger, at de ikke frie borgere “ikke har vist deres værd endnu”?
Det var lige lidt flere spørgsmål end forventet. Mange tak på forhånd 😀
LikeLike
Hej Sofie
Dejligt at du vil bruge Prøven til din eksamen.
Jeg synes du stiller en masse relevante spørgsmål til teksten. Som forfatter har jeg ikke svar på dem, da jeg ikke mener forfattere ligger inde med sandheden om deres tekster, men hver læser lægger vægt på forskellige ting og forstår ting på forskellige måder.
Hvis du tager et spørgsmål ad gangen og leder efter steder i teksten, hvor du kan finde svar eller argumenter for dine svar, tænker jeg du er nået rigtig langt i din analyse.
Læs eventuelt de mange andre spørgsmål og svar her på siden til Prøven, måske kan de lede dig på vej.
God eksamen!
Bedste hilsner
Gudrun 🙂
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg ville meget gerne bruge din fantastiske novelle “Prøven” men jeg har nogle spørgsmål til dig om din novelle.
Hvorfor hedder en Prøven, og meningen bag i titlen?
LikeLike
Hej Camilla
Dejligt du vil bruge Prøven. Titlen refererer såmænd bare til den prøve de to unge mænd skal til. Men måske kan du finde en ekstra betydning – det ville da være spændende 🙂
LikeLike
Hej Gudrun,
Jeg har valgt din tekst “Prøven” til min mundtlig dansk eksamen i 9. klasse under fordybelsesområdet science fiction. Jeg synes, at det er en virkelig god tekst! Jeg er meget interesseret i tema, og jeg tænker umiddelbart, at novellen behandler temaet omkring udlændingepolitik?
Jeg synes at slutningen er svær at fortolke. Hvorfor ender det med, at Pelopos får lov til at gå uhindret igennem borgerprøven?
LikeLike
Hej Anna
Du kunne prøve at se på følgende: Hvorfor er det mon Pelopos og ikke Arkim? Hvad er forskellen på de to? Hvad betyder det for deres muligheder? Hvad fortæller det om borgerprøven? Kan du drage parallel til nutidige forhold?
Bedste hilsner
Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun.
Jeg skal op til eksamen her d. 6 juni og har valgt din novelle “Prøven”. Det vil glæde mig hvis du ville svare på et par spørgsmål. Jeg har læst alle spørgsmålene og svarene igennem på denne side, og det har været en god hjælp til start. Hvorfor er det lige flygtningepolitikken er taget op i denne novelle? Hvad er din holdning til flygtninge?
Os elever, som skal op til eksaminer, sætter stor pris på din tid til at hjælpe os, blandt andet da vores lærer ikke må svare på alt:-). (Tror jeg takker på alles vegne:-)).
Tak på forhånd hvis du stadig bruger denne side
M.v.h Sofie
LikeLike
Hej Sofie
Dejligt, du har valgt at bruge Prøven.
I mange af mine historier indgår temaet om flygtninge, og hvorfor er jeg optaget af det? Jeg tror, det der virkelig skræmmer mig og dermed bliver materiale til en ny fortælling, er når bestemte grupper af mennesker bliver forfulgt, eller man opstiller skrappere regler for dem end for resten af befolkningen. På den måde signalerer samfundet, at der er første- og andenrangsborgere. Der kan trækkes historiske referencer til nazismens forfølgelse af ikke-ariere, men også til helt aktuelle forhold som for eksempel folkemordet på Rohingyaerne i Myanmar.
Håber du kan bruge mit svar 🙂
Bedste hilsner
Gudrun
LikeLike
Mange tak:)
LikeLike
Hej igen Gudrun.
Er Arkim fra “Prøven” også en flygtning/indvandrer? Der står nederst på første side at han har sort hår. Det er meget modsat Pelopos som har helt lyst hår og er rigtig borger.
M.v.h. Sofie
LikeLike
Hej Gudrun Østergaard!
Jeg er en elev, der har valgt at arbejde med din 2008 novelle “Prøven” til min dansk eksamen.
Jeg har fordybet mig en masse, og der er rigtig mange ting at komme ind på. Derfor prioritere jeg, hvilke ting er vigtige, og hvilke er ikke så vigtige, men det kan godt være svært, da der er meget indhold.
Så mit spørgsmål er: Hvilke ting i teksten, synes du der er de mest hovedsalige at komme ind under?
Hvis du giver mig et tekst sted, eller bare nævner noget, vil jeg meget gerne analysere selv.
Mvh. Arnis.
LikeLike
Hej Arnis
Dejligt, du har valgt at bruge min novelle 🙂
Der er mange muligheder. Her er et par ideer:
Kig efter nydannelser/nye ord, altså ord der er opfundet til historien.
Hvem tror du skiftingerne er?
Hvordan minder fortællingen om noget i vores nuværende samfund?
Hvorfor tror du novellen ender som den gør?
Hvordan kan du se, at novellen er science fiction?
Du kunne for eksempel tage udgangspunkt i den scene, hvor Pelopos tænker over, hvad der mon vil ske med ham, hvis han ikke består prøven.
Bedste hilsner gudrun
LikeLike
Hej Gudrun, kan man bruge nogle af dine tekster til psykologisk læsning 🙂 Jeg tænkte på, om man kunne vælge “Prøven”?
VH Emma Jacobsen
LikeLike
Hej Emma
Det lyder da som en spændende ide 🙂
God fornøjelse med analysen.
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg er igang med at forberede mig til mundtlig eksamen, og jeg har valgt at arbejde med din tekst “Prøven”
Jeg vil bare høre om hvor lang tid foregår novellen over(fortalt tid)
Mvh Lukas
LikeLike
Hej Lukas
Jeg har ikke et svar på præcis, hvor lang tid historien udspiller sig over, men hvis du kigger efter tidsmarkører i teksten, burde det give dig noget at argumentere ud fra (for eksempel: næste morgen/ senere på dagen/ en uge senere/ året efter osv.) Du kan eventuelt stille det op i et tidskema, så hver gang der er en tidsmarkør i teksten skriver du det i en kolonne og i næste stikord til hvad der sker på det tidspunkt. Det er den måde, jeg selv holder styr på tiden, når jeg skriver en historie 🙂
Bedste hilsner
gudrun
LikeLike
Hej igen Gudrun.
Jeg slog ordet “skriftninge” (med R) op i gammel dansk ordbog, og der var ingen resultat. Kan du hjælpe med at finde finde ud af hvilken betydning “skriftninge” havde i gamle dage. (jeg arbejder med din novelle Prøven, og er igang med at finde ud af hvad skiftninge(uden R) helt præcist er. Tusind tak på forhånd
LikeLike
Hej Silje
Jeg er godt nok ikke Gudrun, men jeg arbejde med teksten sidste år, og måske kan du brug det her:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/misfostrene-i-centrum
Mvh Lukas
LikeLike
Tak for link, Lukas 🙂
LikeLike
Det er lige det med den præcise stavemåde 😉
Prøv at kigge her: http://sproget.dk/lookup?SearchableText=Skifting
LikeLike
Hej Gudrun, Jeg går i 9 klasse og har valgt at arbejde med din tekst “Prøven” jeg synes du skriver virkelig godt, og det er en rigtig god tekst at arbejde med eftersom at du overlader noget læserens egen fantasi. Jeg har dog et spørgsmål. Hvilken komposition vil du sige at din tekst er opbygget af? Jeg vil sige det er berettermodellen, men jeg er nu ikke helt sikker
LikeLike
Jeg har også et andet spørgsmål, hvad er skiftningene overhovedet? Er det dem som ikke består prøven?
LikeLike
Hej Silje
Hvis du kan vise hvilke steder i teksten, der svarer til de forskellige punkter/ faser i berettermodellen, så giver det jo fint mening 🙂
Med hensyn til skiftingerne, så prøv at find de steder i teksten, hvor de er nævnt. Læg mærke til hvad du får at vide om dem. Og sæt det så op over for de ægte/ uægte borgere.
Måske kan det hjælpe dig videre 🙂
God arbejdslyst!
Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun. Jeg har valgt ”Prøven” til min eksamen. Den er virkelig god tekst. Men jeg har lige et spørgsmål. Hvorfor hedder de skriftninger? Er der en speciel grund til at de hedder det.
LikeLike
Hej Emma
Dejligt at du har valgt at arbejde med Prøven 🙂
Der er en række begreber i novellen som er såkaldte nydannelser, altså navne, ord, begreber, der er opfundet til historien eller bliver brugt i en anden betydning end normalt. Dette er et typisk træk ved science fiction.
Der er ikke en fast definition på disse begreber. Det er op til den enkelte læser, i dette tilfælde dig, at finde ud af, hvad du synes giver mening til historien. For eksempel synes jeg, det er nogle meget brugbare refleksioner, du har over, hvad en uægte borger egentlig er. Der behøver ikke være et fast svar, men du kan vise, hvilke overvejelser du har gjort dig.
Hvordan tror du menneskene i det samfund ville forklare, hvad en uægte borger er?
Hvad synes du selv?
Prøv at tage de andre begreber og stil de samme spørgsmål til dem.
Det er lidt specielt med ordet skifting (læg mærke til det er ikke med R), som er et gammelt eksisterende ord. Prøv at slå det op og se om du kan få noget af den gamle betydning til at give mening i forhold til det samfund, Prøven beskriver.
God arbejdslyst!
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun 🙂
Jeg går i 9. Klasse, og har valgt at arbejde med ”Prøven” til min dansk eksamen. Jeg håber du vil hjælpe mig med at svare på nogle spørgsmål. Jeg sidder lidt fast i tanken om hvad en uægte borger er, og kan ikke rigtig finde noget som afspejler en uægte borger. For man kan på en måde godt sige Pelopos er en uægte borger, for han har ikke taget prøven, og beviste ikke sit værd på samme måde som Arkim. Jeg har ikke rigtig forstået det med Indsigtsministeret og Eliten, hvor Pelopos’ forældre arbejder. Hvad er det for et sted, og hvad gør det ved historien, at de arbejder der?
LikeLike
Hej Gudrun. Jeg går i 9 klasse, og skal op til afgangsprøve her lige om lidt. Jeg har valgt at arbejde med prøven. Jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber du vil svare på. Kunne budskabet være ‘alle mennesker er lige værd’? Hvilken fortæller er det? fx. altvidende, 3 pers. osv? Hvilken synsvinkel er den skrevet ud fra?
Tak på forhånd !
LikeLike
Hej Silje
Dejligt, at du har lyst til at arbejde med Prøven 🙂
Jeg tænker ikke, at der er et rigtigt eller forkert budskab i novellen (eller i nogen andre for den sags skyld). Derfor er “dit” budskab lige så gyldigt som alle mulige andre, så længe du kan argumentere for det. Du kan jo prøve at finde eksempler i teksten, som underbygger dit budskab.
Med hensyn til det med fortælleren: tjek i jeres danskbogen hvad det er, der viser om en fortæller er 1. Eller 3. Person. Se så efter i Prøven om det er den ene eller anden. Det samme gør du med alvidende fortæller. Er der noget i teksten, der viser, at det er en alvidende fortæller? Synsvinklen handler om hvorfra historien fortælles, altså igennem hvis øjne ser vi?
God arbejdslyst!
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun. Jeg går i 9 klasse, og skal op til afgangsprøve her lige om lidt. Jeg har valgt at arbejde med ‘Prøven’ Jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber du vil svare på. Hvilken synsvinkel er den skrevet fra? Hvilken fortæller er det? Altså altvidende, 3. pers. osv? Kunne budskabet være ‘alle mennesker er lige værd’?
Mange gode hilsner Silje
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg lidt af en science fiction fanatiker, men det er ikke altid lige nemt. Jeg er ved at skrive DHO i gymnasiet, hvor jeg har valgt din novelle “Den sidste markør”. Problemet er, at der til en DHO, er et krav om sekundær litteratur. Men eftersom novellen er ret ny, har det været stort set umuligt at finde noget. Derfor har jeg lige nogle spørgsmål:
Som udlænding kan man da først blive dansk borger når man har alle markører og 5 striber på dem alle sammen? Eller hvor meget kræver det?
I forhold til fertilitetsmarkøren: hvor særligt disse 1,9?
Skal Emines estimerede værdi af hver ekstraktion forstås som at et enkelt barn af Emines kun har en værdi på 0,28? eller hvordan?
Derudover håber jeg det ikke er for meget at bede om din egen fortolkning? Jeg vil gerne lige understrege at jeg skal bruge den til at argumentere frem og tilbage mellem min egen fortolkning og andres, og ikke bare bruge din til argumentet “forfatterens ord er lov”.
Min egen fortolkning er den, at hele novellen skal ses som en kritik på nutidens samfund. Specielt det faktum at mange danskere ikke ville kunne bestå borgerprøven, som udlændinge skal tage for at blive danske statsborgere. Men også en kritik af det at vi som danskere tvinger for meget af vores egen kultur ned over hovedet på udlændinge (Jeg tænker specielt brugen af ordet assimilation frem for integration på side 2).
På forhånd tak!
LikeLike
Hej Christina
Dejligt, du har valgt at bruge “Den sidste markør” 🙂
Jeg skal prøve at besvare så godt som muligt.
Det er rigtigt læst, at man skal have 5 striber på hver markør for at kunne tage borgerskabskurset, og hvis man består det, kan man få et borgerskabsbevis.
Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er ret indviklet med alle de tal.
De 1,9 point på fertilitetsmarkøren svarer til 1,9 barn. Ideen til novellen fik jeg, da jeg var på et rådhus i en kommune, hvor der bor mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Der hang en plakat med et billede af en smilende kvinde og teksten “I Danmark får vi 1,9 børn”. Emine har forkastet ideen om at få et barn, efter hendes skilsmisse fra Peter, men får så ideen med fertilitetsklinikken. Det giver mening med din tolkning af, at Emines mulige børn (eller rettere æg), vil have en lavere værdi end gennemsnittets (de 0,28), men læg mærke til at hun skal have foretaget en ekstraktion af æg. Prøv at se nærmere på sidste sætning i novellen.
Med hensyn til den overordnede fortolkning synes jeg, det er et godt og meningsfuldt bud, du kommer med. Jeg har ikke meget andet at tilføje, da jeg ikke gør det så meget i analyser af egne tekster 😉
Men jeg kan konstatere, nu hvor jeg genlæser teksten, at jeg har været meget optaget af Emines syn på andre kvinder. Måske kan du bruge den vinkel til noget?
Nu ved jeg jo ikke hvilken type sekundærlitteratur I kan bruge, men måske kunne du have gavn af artiklen “Den danske science fiction-novelle” fra tidsskriftet Proxima nr. 95
http://www.sciencefiction.dk/udgivelser/proxima/proxima-nr-95.html
God arbejdslyst!
Bedste hilsner gudrun
LikeLike
Tusind tak for dit svar! Nu siger du at jeg skal kigge nærmere på sidste sætning i novellen. Jeg forstår godt det med at hun “aflevere” sine æg i form af denne ekstraktion, og at hun altså ikke selv skal opdrage de potentielle børn. Det jeg fisker efter er om disse æg af Emines på en måde er ringere af kvalitet siden de har sådan en lav værdi? Altså i forhold til “normale” danske æg/børn?
LikeLike
Du kan prøve at se på det afsnit, hvor hun læser listen over arvelige træk og deres angivne værdi. Nogle træk vægtes højt andre trækker ned i det samlede resultat, og på den måde angiver klinikken hvilke præferencer samfundet har rent genetisk. Håber det kan give mening 🙂
LikeLike
Hej Gudrun
I novellen “Internat” inddeler du personer i grupperne 1ere og 7ere. Hvad kendetegner de forskellige grupper, og hvordan finder man ud af, hvilken gruppe, man hører til? 🙂
LikeLike
Hej Laura
Det sidste først: Det er myndighederne der definerer hvem der er 1ere eller 7ere.
Ea har selv en fornemmelse af at være anderledes. Prøv at se på hvad det er hun føler sig anderledes med? Er der noget du synes er fælles for 7erne i Internatet? Og hvordan beskrives gruppen af 1ere?
I novellen “Internat” har mit udgangspunkt været meget abstrakt, nemlig det statistiske begreb normalfordeling, som er en måde at opgøre data på som er grundlæggende i vores kultur. I en normalfordeling beskriver man for eksempel en gruppe mennesker, et samfund eller lignende ud fra, hvor almindelige de er. Normaliteten og gennemsnittet bliver dermed ophøjet til det med størst værdi. Hvis du synes det er interessant for dig, kan du jo kigge på Wikipedias beskrivelse af Normalfordeling.
God arbejdslyst!
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun!
Hvor mange sider er novellen “Internat” på?
LikeLike
21 sider i den e-bogsudgave jeg lige har her
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg har valgt din novelle Prøven, som prøveoplæg til min dansk eksamen. Jeg ville bare lige stille et spørgsmål; Pelopos prøver, i starten af novellen, at forestille sig et liv som udvist af Kuben, men et afsnit længere nede, står der at han har BESLUTTET sig for at forlade den, hvis han ikke består prøven. Hvad mener du med det? Kan man både blive udvist (og hvis man kan det, hvorfor?), og SELV vælge at forlade Kuben?
Mvh Anna
LikeLike
Jeg kan godt se, det kan virke lidt uklart 😉
Ideen er, at man selv kan vælge at forlade kuben og leve et liv udenfor, eller blive i Kubebyen uden rettigheder, hvis man ikke består prøven.
Kvikt set af dig, at forfatteren har rodet sig ud i en selvmodsigelse ved at skrive “som udvist af Kuben”. Det er udtryk for en grundig nærlæsning 😉
Bedste hilsner gudrun
LikeLike
Hej Gudrun,
Jeg læser i “Tidsfordærv”; og i “Pionererne” har jeg fundet en lille detalje som jeg undrer mig over. Hvad hentyder du til med ”G2erne”? Er det en overlegen klasse af mennesker? Jeg tænker på alfa- og beta-mennesker i ”Brave New World”. Eller er det aliens fra en G2-stjerne? Eller robotter?
Mvh Calle
LikeLike
Hej Calle
Jeg synes din tolkning med G2erne som en art “overmennesker” giver god mening til historien.
God fornøjelse med læsningen 🙂
Bedste hilsner gudrun
LikeLike
Hvor er det nogle gode og eftertænksomme svar, du giver de unge mennesker. Dejligt at læse – også for en lærer, der hører de unges resultat til prøven.
Mvh
Kirsten
LikeLike
Tak for det og for at introducere dem for mine noveller 🙂
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg går i 9. klasse og skal op i mundtlig dansk, og jeg har derfor valgt din science fiction novelle Prøven – den er virkelig god. Jeg har gået og spekuleret over, om jeg har forstået temaet i novellen rigtig – de skal bestå en prøve for at være en “ægte borger”. Jeg vil bare være sikker på, om der er mere end dette i temaet eller om jeg er helt forkert på den?
Mvh Katrine
LikeLike
Hej Katrine
Dejligt, at du har valgt at arbejde med “Prøven”.
Det er ganske rigtigt at prøven, de går til, afgør om de er “ægte borgere” og dermed har nogle bestemte rettigheder, muligheder, privilegier. Man kunne omvendt spørge sig selv, hvad er så de borgere, der enten ikke består prøven eller vælger ikke at tage den? Uægte borgere? Mere overordnet kommer det derfor til at handle om at opdele i over- og undermennesker, et tema der kan findes masser af eksempler på tilbage i historisk tid, men også i vores nutid rundt omkring i verden og måske også i Danmark?
God arbejdslyst!
Bedste hilsner gudrun
LikeLike
Hej igen Gudrun
Jeg ville lige høre dig ad, hvad novellen “Prøven” ‘s billede viser? Den viser en slags robot med fangearme bagved. Men er det Arkim eller Pelopos, der står foran? Og er der en tanke med billedet?
Mange hilsner Katrine
LikeLike
Hej Katrine
Det er ikke mig, der har lavet billedet, men en illustrator som har ladet sig inspirere af historien.
Bedste hilsner gudrun
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg skal til Dansk eksamen i morgen, og har valgt novellen “Eva” og jeg synes den er utrolig god! Men jeg er meget i tvivl om hvad temaet og budskabet er i den. Er budskabet at man ikke skal aflevere dem til staten og man skal holde fast ved sine egne følelser, eller er budskabet at man skal aflevere sit barn til staten?
håber du vil svare!
LikeLike
Hej Agnes
I novellen “Eva” har jeg prøvet at opstille nogle dilemmaer omkring temaet: er børnene forældrenes eller statens? På den ene side er barnet forældrenes biologiske arv og på den anden side er barnet fællesskabets kommende samfundsborger. Jeg har ikke et fastlagt budskab i historien, så der er ikke en rigtig fortolkning. Men jeg håber, den kan sætte nogle tanker og måske drøftelser i gang. Så hvad synes du? Måske kan du uddybe argumenter for og imod til din eksamen. Det ville jeg synes gav god mening.
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Tak for dit svar!
Vil det sige at der ikke er noget konkret tema eller budskab?
LikeLike
Hej Gudrun
Bruger du nogle specielle begreber i novellen
LikeLike
Hej igen Lukas
Jeg er lidt usikker på, hvad det er du spørger om, men hvis du mener nyopfundne ord eller begreber, så er det korte svar: JA 🙂
I science fictiongenren er der ofte opfundet nye ord, navne for ting og begreber, som skal vise at vi ikke befinder os i nutiden. Et eksempel kunne være en historie hvor folk tager på ferie til andre planeter med et rejseselskab, der hedder PlanetTours eller at de får informationer på deres EYE NET, fordi de har indopereret netforbindelse i øjet. Så giv den en omgang som orddetektiv og led efter ord, eller beskrivelser af ting, som ikke findes (end-)nu. God jagt!
Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg er ignang med at forberede mig til mundtlig eksamen i dansk og jeg trak emnet fremtiden, og har derfor valgt din novelle “prøven”
Jeg undrer mig over om du er inspireret fra et std, i forhold til de nanve du har valgt i historien (Arkim og Pelopos)
Mvh Lukas
LikeLike
Hej Lukas
Navnene i “Prøven” er konstruerede navne, som jeg har opfundet for at de ikke skal pege på et bestemt land eller en bestemt kultur. Men lydligt kunne de godt give associationer til noget græsk og dermed referere til den antikke græske kultur. Arkim er ikke et eksisterende navn, men kunne måske have været en forkortelse for Archimedes? Du kunne jo prøve, om du kunne finde nogle lighedspunkter mellem samfundet i “Prøven” og det samfund man havde i det gamle Grækenland.
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg går i 9. klasse og skal op i mundlig dansk. Jeg har valgt din novelle “Internat” og jeg har et par spørgsmål. Har navnene i historien nogen betydning, er der en speciel grund til at du netop har valgt instrumentet balalajka som et af dem Ea interessere sig for og om udgivelsen af din bog har nogen sammenknytning til urohederne i bla. Egypten.
Mvh Philip
LikeLike
Hej Philip
Dejligt, du har valgt at bruge “Internat”. Jeg skal prøve at besvare dine spørgsmål så godt jeg kan.
Ofte bruger jeg navne med en betydning, der passer ind i historien, men i “Internat” er der ikke en direkte kobling. Ikke en jeg selv har tænkt over i hvert fald 😉 Balalajkaen derimod er bevidst valgt, fordi det er et ret specielt instrument, som man ikke så tit hører om at unge mennesker i vores kultur spiller på. Det står også i modsætning til de andre unges popmusik, fordi instrumentet repræsenterer en folkemusiktradition.
Udgivelsen af Tidsfordærv har ingen direkte forbindelse til urolighederne i Egypten eller andre konflikter for den sags skyld. MEN da mine science fictionnoveller næsten altid tager afsæt i aktuelle politiske temaer, er der selvfølgelig en afsmitning fra de begivenheder, der netop på det tidspunkt var i verden. Mange af dem handler om undertrykkelse og en modsætning mellem “dem” og “os”.
I “Internat” har mit udgangspunkt været meget abstrakt, nemlig det statistiske begreb normalfordeling, som er en måde at opgøre data på som er grundlæggende i vores kultur. I normalfordelingen beskriver man for eksempel en gruppe mennesker, et samfund eller lignende ud fra, hvor almindelige de er. Normaliteten og gennemsnittet bliver dermed ophøjet til det med størst værdi. Hvis du synes det er interessant for dig, kan du jo kigge på Wikipedias beskrivelse af Normalfordeling.
God arbejdslyst!
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg går i 10 klasse og skal op til mundtlig dansk eksamen snart. Jeg har trukket emnet science fiction og har derfor valgt “Prøven”. Jeg ville høre dig, hvad du synes, man kan perspektivere novellen til?
Mvh Josefine
LikeLike
Hej Josefine
I science fiction er det, der er anderledes, sjældent taget ud af fri fantasi, men ofte er det en forstørrelse eller spejling af nogle problematikker, der eksisterer i nutiden. Måske kunne du se på, hvordan man i Danmark og i andre velstående lande forholder sig til udlændingepolitik?
Læs eventuelt de svar jeg har postet her på siden til andre, der har spurgt mig om baggrunden for “Prøven”.
God arbejdslyst!
Bedste hilsner gudrun
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg er pige, som skal op i mundtlig dansk omkring science fiction.
Jeg har valgt prøven, som er en god science fiction novelle.
Men når jeg sidder her, og skal finde ud af, om det enden er overgenre eller undergenre, kan ikke jeg ikke finde hjælp omkring det.
Så jeg tænkte på, om du kunne svare mig på det? Er det enden over- eller undergenre?
mvh Laura
LikeLike
Og er det en pålidelige fortæller?
LikeLike
Hej Sara
Dejligt at du vil bruge min novelle Prøven 🙂
Til dit spørgsmål om over- og undergenre vil jeg anbefale dig at se i grundbogen “Ned i novellen” side 6-7, hvor der er en vældig god forklaring (det er den bog “Prøven” er udgivet i).
Med hensyn til fortælleren, kunne du omvendt spørge dig selv, om du ser nogle tegn på, at det ikke er en pålidelig fortæller?
God arbejdslyst!
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Det gik vidst for stærkt da jeg skrev, men håber du forstår hvad jeg mener 😉
LikeLike
Hej Gudrun 🙂
Jeg skal også op til eksamen og har også trykket fordybelses området Science fiction, men jeg har valgt teksten ‘Eva’, da jeg synes det var den der rørte mig mest.
Men jeg er lidt forvirret med de piller Mia har taget og de døgndosis, hvad det er for nogle eller hvad du mener 🙂
Håber du vil hjælpe mig 😀
LikeLike
Noget*
LikeLike
Hej Sara
Netop fordi det er en science fictionfortælling, optræder ting vi ikke kender direkte i vores nuværende samfund. Og samtidig er det jeg skriver om tit ikke ret fjernt fra virkeligheden. Prøv at tænk på det som et spor, du skal følge, for at “opklare” historien. Så den medicin de taler om: Hvad kalder de den? hvorfor tror du de tager det? Hvad tror du den gør ved dem? Hvad ville der ske, hvis de ikke tog den?
Håber disse spørgsmål kan hjælpe 🙂
Bedste hilsner gudrun
LikeLike
Hej Gudrun.
Da jeg sidder og arbejder med novellen “Prøven” til min dansk eksamen, ville jeg lige høre dig, hvorfor du har gjort sådan at de skal bestå en borgerprøve? Hvad menes der med en ægte borger??
Venlig hilsen Frida 🙂
LikeLike
Hej Frida
I stedet for bare at give dig nogle firkantede svar, får du nogle spørgsmål tilbage:
Borgerprøven er vel, i følge titlen også, det tema novellen handler om. Man kunne spørge, hvorfor mon nogle politikere i visse lande har indført borgerprøver eller indfødsretprøver? Og ja, det er en rigtig god pointe du har: Hvad er en ægte borger egentlig?
Håber det kan hjælpe dig på vej 🙂
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Hej gudrun.
Jeg har læst din novelle ”prøven”. Men jeg forstår ikke helt hvem de såkaldte ”skiftinger”??
LikeLike
Hej Emil
Det er bevidst ikke beskrevet i detaljer, hvem skiftingerne er. Man hører at de bor uden for bykuplen osv. men ellers er det meningen, at læseren selv skal danne sig en forestilling om, hvem de mon er.
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun 🙂
Jeg går i 9. klasse og skal til dansk eskamen på fredag. Der har jeg valgt at bruge din novelle/science fiction ”Prøven”. Jeg synes den er super god!! 🙂
NU hvor jeg skal at analysere den, er der lige lidt der driller. Ville derfor hører om du har nogle budskab ved din fortælling? 🙂
Ville også lige hører om jeg har forstået det forkert. Er det løb de skal til, er det også en del af borgerskabsprøven? 🙂
LikeLike
Hej Isabella
Tak 🙂
Der er ikke et bestemt budskab, men forhåbentlig kan historien sætte tanker i gang om “os og dem”. Du kan eventuelt læse nogle af de andre svar på kommentarer jeg har skrevet, der står lidt om baggrunden for historien. Og ja, det er rigtigt forstået, at løbet også er en del af den prøve, de skal til.
God arbejdslyst!
gudrun
LikeLike
Hej Gudrun. Jeg skal til eksamen i dansk her om en lille uge. Jeg har valgt at bruge din novelle “Den sidste Markør”. Jeg vil bare høre, hvad du tænker i forhold til fortolkningen, bl.a. Tema og budskab. Havde du en bestemt hensigt med denne novelle? I forhold til det med fertilitetsmarkøren, er det så rigtigt forstået at, hun opsøger klinikken for at få et “Perfekt” barn, og at man med et perfekt barn kan ansøge om fertilitetsmarkør? Jeg vil så til sidst spørge om det med, at hendes far har en bestemt betydning? Det giver nemlig ikke helt mening i mit hoved, at det ikke var derfor hendes snit trak ned? Hilsen Christina
LikeLike
Hej Christina
Dejligt at du vil bruge “Den sidste markør”. Jeg tænker, at det er en rimeligt indviklet ide, så jeg forstår godt, hvis du er i tvivl om hensigten.
Inspirationen til historien opstod, da jeg var på et rådhus i en kommune, hvor der bor rigtig mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Der hang en plakat med en tekst i retning af: “I Danmark får vi 1,9 børn”. Samtidig var der blevet indført en indfødsretprøve i Danmark, som mange indfødte danskere ikke ville kunne bestå.
Med hensyn til alt det med fertilitetsklinikken og de værdier hun får, er det ikke så ligetil. Hun søger om at blive godkendt til ekstraktion af æg (Læg mærke til sidste sætning i novellen). Tilsyneladende står hendes fars sygdom ikke på hendes egen liste, men alligevel bliver hendes samlede værdi trukket kraftigt ned af en risiko for natteblindhed, som ikke er så udbredt blandt etniske danskere.
Håber det kan være en hjælp til at få greb om fortællingen.
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg har tænkt over, om navnene i novellen har nogen betydning eller symboliserer noget?
Tak for den gode historie 🙂
LikeLike
Hej Xenia
Selv tak!
Jeg ved ikke om det er novellen Prøven, du mener?
I de fleste af mine historier har navnene faktisk en betydning som er forbundet med karakteren. I novellen Prøven har jeg egentlig bare forsøgt at konstruere nogle navne, der lyder ikke-danske. Men som læser har man jo altid lov at lave sin egen tolkning, så længe man kan argumentere for den. Så hvis du mener navnene kan knyttes til eksisterende navne eller betydninger og få det til at passe ind i historien, er det fint 🙂
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike
Hej Gudrun 🙂
Da du skrev novellen Prøven, gik så efter at den kunne sættes en i en analyse model? 🙂
LikeLike
Hej Line
Nej, jeg har ikke tænkt på en bestemt analysemodel. Jeg vil tro, det kan give mening at bruge flere forskellige. Da jeg skrev historien forsøgte jeg både at lægge vægt på personernes karakter og indbyrdes forhold, beskrivelsen af det samfund de lever i og på selve fortællingen.
Bedste hilsner gudrun
LikeLike
Hej Gudrun,
Jeg går i 9. klasse og er igang med dansk eksamen.
Så jeg har trukket emnet science fiction, hvor jeg har valgt novellen Prøven.
Jeg ville spørge om hvornår du ville sige at novellen foregår? og hvor langt tidsforløbet er i novellen? og hvordan du overordnet ville sige hvordan miljøet og samfundet er i novellen?
Venlig hilsen & tak for hjælpen.
Laurids Kamp
LikeLike
Hej Laurids
Dejligt, at du har valgt “Prøven” 🙂
En af de ting, jeg lægger vægt på i mine science fiction-historier er, at ting som tid, sted, samfund osv. netop ikke bliver forklaret direkte. En af de ting, jeg selv godt kan lide ved science fiction er, at det er lidt som et detektivarbejde. Man skal ud fra små tegn og spor selv danne sig et indtryk af, hvilken verden det er og hvad det er for nogle regler der gælder. Så der er heller ikke et egentligt facit til dine spørgsmål. Men hvis du kan få øje på nogle ting i historien, der tyder på hvilken tid det foregår i, eller noget der siger noget om, hvad det er for en type samfund, så brug det i din analyse, så er du godt på vej!
Bedste hilsner gudrun
LikeLike
tusind tak 🙂
LikeLike
Hvad ville du sige at novumet er i prøven ?
og bruger du specielle ord, gentagelser, beretninger, beskrivelser når du skriver en novelle?
venlig hilsen
Laurids:)
LikeLike
Super relevant spørgsmål til en science fictionfortælling: Hvad er novummet?
Men du må selv besvare det. Ellers ville jeg fratage dig din ret som læser til at lave din egen fortolkning – og mig selv retten til ikke nødvendigvis at kunne fortolke noget, jeg selv har skrevet 😉
Og ja, led efter nye ord eller ord der måske bliver brugt i en lidt anden betydning end vi gør normalt.
Fortsæt det gode arbejde 🙂
LikeLike
hej gudrun
hvad er miljøet i novellen (prøven).
og hvad handler prøven (i novellen prøven) om.
LikeLike
Kære Jeanette og Emil (og andre der kunne tænkes at få lyst til at skrive om Prøven 🙂
Prøven udkom første gang i tidsskriftet Proxima i 2008. Det var et tidspunkt, hvor der var meget debat i medierne om, hvordan dansk flygtninge/indvandrerpolitik skulle være og reglerne blev strammet gevaldigt. Men det kunne lige så godt referere til nazismen under 2. verdenskrig eller etniske udrensninger den dag i dag. Et af de temaer, der fortsat interesserer (og provokerer) mig, er ideen om, at der er nogle slags mennesker, de almindelige regler ikke skal gælde for. At nogle forestiller sig, at de kan definere for eksempel, hvad danskhed er, synes jeg er absurd. Prøv at definere, hvordan en ægte skoleelev er?
Jeg skriver meget i novelleformen, fordi jeg godt kan lide den enkle og komprimerede form, hvor jeg kan tage et enkelt tema op. Og så kan jeg godt selv lide at læse noveller – at få serveret et fuldt univers og en afrundet handling på forholdsvis få sider – begrænsningens kunst 🙂 Det betyder ofte, at personer og fysiske forhold mere er antydet end beskrevet i detaljer, eller at den enkelte beskrivelse bliver mere afgørende, hvor den i en roman måske skal lægges sammen med ti andre beskrivelser for at give et helt billede.
Dejligt at høre, at I har lyst til at give jer i kast med ‘Prøven’.
God fornøjelse og god arbejdslyst 🙂
LikeLike
Hej Gudrun…
Jeg går i 9. klasse og “En Fremtidsnovelle”
og valgte “Prøven”
jeg vil bare vide hvad der inspirerede dig til at skrive den?..
og hvad mener du en Novelle er? sådan generelt.
Venlig hilsen Emil Schjønning..
og tak for hjælpen, go’ weekend 🙂
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg skal op i mundtlig dansk og jeg har trukket science fiktion, og derfor valgte jeg din novelle “prøven”
Så jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål 🙂
Hvorfor skrev du novellen og hvordan fik du ideen til at skrive den?
Er der en underforstået mening med novellen, som man ikke lige umiddelbart kan læse sig frem til? 🙂
Med venlig hilsen Jeanette 🙂
LikeLike
Hej Gudrun 🙂
Jeg skal op i mundtlig dansk og jeg har trukket science fiktion, og derfor valgte jeg din novelle “prøven”
Så jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål 🙂
Hvorfor skrev du novellen og hvordan fik du ideen til at skrive den?
Er der en underforstået mening med novellen, som man ikke lige umiddelbart kan læse sig frem til? 🙂
LikeLike
Hej Gudrun
Jeg går i 10 klasse og er ved at forberede mundtlig dansk eksamen.
Jeg har trukket emnet science fiktion og har valgt Prøven.
Hvornår har du skrevet Prøven ?
Venlig hilsen & Tak for hjælpen
Mette-Marie
LikeLike
Hej Mette-Marie
Dejligt at høre, at du har valgt at skrive om Prøven 🙂
Jeg skrev den i 2008, hvor den første gang blev udgivet i tidsskriftet Proxima nr. 87, udgivet af Science fiction Cirklen.
I 2011 kom den i lærebogen “Ned i novellen” fra Dansklærerforeningens forlag. Jeg går ud fra, at det er der, du er stødt på den?
Venlige hilsner Gudrun
LikeLike
Ja, fandt den i lærerbogen “Ned i novllen”
Må jeg få din mail adresse, har nogle flere spørgsmål ?
Mette-Marie
LikeLike
Hej Gudrun, det er fordi at jeg har læst din novelle flere gange. Og jeg forstår faktisk ikke helt hvad budskabet er med den, men der giver jo også mest mening når jeg ikke rightigt forstår teksten. Så jeg tænkte på om du kunne svare på det. Fordi jeg er den type der har svært ved at forstå science fiction noveller hurtigt. Jeg skal op til eksamen. Så hvis du kunne hjælpe ville jeg blive meget glad! 🙂
LikeLike
Hej Sara
Er det novellen Prøven, du mener?
Jeg kan ikke sige præcist, hvad budskabet er i historien. Ideen er at sætte nogle tanker og overvejelser om et bestemt emne i gang hos læseren. Kig på titlen, det samfund der beskrives, hovedpersonerne – hvad siger de dig? Og læs eventuelt nogle af de andre kommentarer og svar, så håber jeg du kan danne dig din egen forståelse af fortællingen.
Bedste hilsner Gudrun
LikeLike