Profil

GUDRUN1

Jeg skriver noveller og romaner primært inden for science fiction-genren, men med lejlighedsvise afstikkere til realisme og fantasy. I tidens løb har jeg blandt andet udgivet noveller i en grundbog om novellelæsning fra Dansklærerforeningen, i antologier fra Forlagene Kandor, Langdyssen, Valeta og Science Fiction Cirklen. I 2012 udkom min novellesamling Tidsfordærv og i foråret 2014 kom romanen Regnfaldet.

Det der optager mig i skrivningen, er at opbygge et univers, at udfolde og perspektivere, at lave beskrivelser af handlinger, men samtidig overlade noget til læsernes fantasi. Jeg har et ønske om at aktivere læsernes evne til at opbygge et indre forestillingsbillede, en egen version af universet. Hvis alt serveres, bliver læseren en passiv modtager og ikke en meddigter.

Jeg ser sproget som bærer af historien. Det må ikke hindre eller besværliggøre fremdriften i handlingen, men skal som en kanal bringe fortællingen frem til læseren.

I min skrivning ser jeg en parallel til narrativ tænkning og metode. Forestillingen om multivers, at der ikke findes én sandhed, lægger op til fortællinger om mange virkeligheder. Samtidig betyder dette, at forfatteren ikke kan digte en historie eller et univers og så hælde det ned i kraniet på sin læser. Læseren skal selv aktivt forme det for at skabe sin egen version. Det er det, der virker.

80 responses to “Profil

  1. Hej Gudrun Østergaard!

    Jeg er en elev, der har valgt at arbejde med din 2008 novelle “Prøven” til min dansk eksamen.
    Jeg har fordybet mig en masse, og der er rigtig mange ting at komme ind på. Derfor prioritere jeg, hvilke ting er vigtige, og hvilke er ikke så vigtige, men det kan godt være svært, da der er meget indhold.

    Så mit spørgsmål er: Hvilke ting i teksten, synes du der er de mest hovedsalige at komme ind under?
    Hvis du giver mig et tekst sted, eller bare nævner noget, vil jeg meget gerne analysere selv.

    Mvh. Arnis.

    Like

    • Hej Arnis
      Dejligt, du har valgt at bruge min novelle 🙂
      Der er mange muligheder. Her er et par ideer:
      Kig efter nydannelser/nye ord, altså ord der er opfundet til historien.
      Hvem tror du skiftingerne er?
      Hvordan minder fortællingen om noget i vores nuværende samfund?
      Hvorfor tror du novellen ender som den gør?
      Hvordan kan du se, at novellen er science fiction?
      Du kunne for eksempel tage udgangspunkt i den scene, hvor Pelopos tænker over, hvad der mon vil ske med ham, hvis han ikke består prøven.

      Bedste hilsner gudrun

      Like

  2. Emma Jacobsen

    Hej Gudrun, kan man bruge nogle af dine tekster til psykologisk læsning 🙂 Jeg tænkte på, om man kunne vælge “Prøven”?

    VH Emma Jacobsen

    Like

  3. Hej Gudrun
    Jeg er igang med at forberede mig til mundtlig eksamen, og jeg har valgt at arbejde med din tekst “Prøven”
    Jeg vil bare høre om hvor lang tid foregår novellen over(fortalt tid)
    Mvh Lukas

    Like

    • Hej Lukas
      Jeg har ikke et svar på præcis, hvor lang tid historien udspiller sig over, men hvis du kigger efter tidsmarkører i teksten, burde det give dig noget at argumentere ud fra (for eksempel: næste morgen/ senere på dagen/ en uge senere/ året efter osv.) Du kan eventuelt stille det op i et tidskema, så hver gang der er en tidsmarkør i teksten skriver du det i en kolonne og i næste stikord til hvad der sker på det tidspunkt. Det er den måde, jeg selv holder styr på tiden, når jeg skriver en historie 🙂
      Bedste hilsner
      gudrun

      Like

  4. Silje Nybakk

    Hej igen Gudrun.
    Jeg slog ordet “skriftninge” (med R) op i gammel dansk ordbog, og der var ingen resultat. Kan du hjælpe med at finde finde ud af hvilken betydning “skriftninge” havde i gamle dage. (jeg arbejder med din novelle Prøven, og er igang med at finde ud af hvad skiftninge(uden R) helt præcist er. Tusind tak på forhånd

    Like

  5. Hej Gudrun, Jeg går i 9 klasse og har valgt at arbejde med din tekst “Prøven” jeg synes du skriver virkelig godt, og det er en rigtig god tekst at arbejde med eftersom at du overlader noget læserens egen fantasi. Jeg har dog et spørgsmål. Hvilken komposition vil du sige at din tekst er opbygget af? Jeg vil sige det er berettermodellen, men jeg er nu ikke helt sikker

    Like

    • Silje Nybakk

      Jeg har også et andet spørgsmål, hvad er skiftningene overhovedet? Er det dem som ikke består prøven?

      Like

    • Hej Silje
      Hvis du kan vise hvilke steder i teksten, der svarer til de forskellige punkter/ faser i berettermodellen, så giver det jo fint mening 🙂
      Med hensyn til skiftingerne, så prøv at find de steder i teksten, hvor de er nævnt. Læg mærke til hvad du får at vide om dem. Og sæt det så op over for de ægte/ uægte borgere.
      Måske kan det hjælpe dig videre 🙂

      God arbejdslyst!
      Gudrun

      Like

  6. Emma

    Hej Gudrun. Jeg har valgt ”Prøven” til min eksamen. Den er virkelig god tekst. Men jeg har lige et spørgsmål. Hvorfor hedder de skriftninger? Er der en speciel grund til at de hedder det.

    Like

    • Hej Emma

      Dejligt at du har valgt at arbejde med Prøven 🙂

      Der er en række begreber i novellen som er såkaldte nydannelser, altså navne, ord, begreber, der er opfundet til historien eller bliver brugt i en anden betydning end normalt. Dette er et typisk træk ved science fiction.

      Der er ikke en fast definition på disse begreber. Det er op til den enkelte læser, i dette tilfælde dig, at finde ud af, hvad du synes giver mening til historien. For eksempel synes jeg, det er nogle meget brugbare refleksioner, du har over, hvad en uægte borger egentlig er. Der behøver ikke være et fast svar, men du kan vise, hvilke overvejelser du har gjort dig.

      Hvordan tror du menneskene i det samfund ville forklare, hvad en uægte borger er?
      Hvad synes du selv?
      Prøv at tage de andre begreber og stil de samme spørgsmål til dem.

      Det er lidt specielt med ordet skifting (læg mærke til det er ikke med R), som er et gammelt eksisterende ord. Prøv at slå det op og se om du kan få noget af den gamle betydning til at give mening i forhold til det samfund, Prøven beskriver.

      God arbejdslyst!

      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  7. Emma

    Hej Gudrun 🙂
    Jeg går i 9. Klasse, og har valgt at arbejde med ”Prøven” til min dansk eksamen. Jeg håber du vil hjælpe mig med at svare på nogle spørgsmål. Jeg sidder lidt fast i tanken om hvad en uægte borger er, og kan ikke rigtig finde noget som afspejler en uægte borger. For man kan på en måde godt sige Pelopos er en uægte borger, for han har ikke taget prøven, og beviste ikke sit værd på samme måde som Arkim. Jeg har ikke rigtig forstået det med Indsigtsministeret og Eliten, hvor Pelopos’ forældre arbejder. Hvad er det for et sted, og hvad gør det ved historien, at de arbejder der?

    Like

  8. Hej Gudrun. Jeg går i 9 klasse, og skal op til afgangsprøve her lige om lidt. Jeg har valgt at arbejde med prøven. Jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber du vil svare på. Kunne budskabet være ‘alle mennesker er lige værd’? Hvilken fortæller er det? fx. altvidende, 3 pers. osv? Hvilken synsvinkel er den skrevet ud fra?
    Tak på forhånd !

    Like

    • Hej Silje
      Dejligt, at du har lyst til at arbejde med Prøven 🙂
      Jeg tænker ikke, at der er et rigtigt eller forkert budskab i novellen (eller i nogen andre for den sags skyld). Derfor er “dit” budskab lige så gyldigt som alle mulige andre, så længe du kan argumentere for det. Du kan jo prøve at finde eksempler i teksten, som underbygger dit budskab.
      Med hensyn til det med fortælleren: tjek i jeres danskbogen hvad det er, der viser om en fortæller er 1. Eller 3. Person. Se så efter i Prøven om det er den ene eller anden. Det samme gør du med alvidende fortæller. Er der noget i teksten, der viser, at det er en alvidende fortæller? Synsvinklen handler om hvorfra historien fortælles, altså igennem hvis øjne ser vi?
      God arbejdslyst!
      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  9. Silje

    Hej Gudrun. Jeg går i 9 klasse, og skal op til afgangsprøve her lige om lidt. Jeg har valgt at arbejde med ‘Prøven’ Jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber du vil svare på. Hvilken synsvinkel er den skrevet fra? Hvilken fortæller er det? Altså altvidende, 3. pers. osv? Kunne budskabet være ‘alle mennesker er lige værd’?
    Mange gode hilsner Silje

    Like

  10. Christina

    Hej Gudrun
    Jeg lidt af en science fiction fanatiker, men det er ikke altid lige nemt. Jeg er ved at skrive DHO i gymnasiet, hvor jeg har valgt din novelle “Den sidste markør”. Problemet er, at der til en DHO, er et krav om sekundær litteratur. Men eftersom novellen er ret ny, har det været stort set umuligt at finde noget. Derfor har jeg lige nogle spørgsmål:

    Som udlænding kan man da først blive dansk borger når man har alle markører og 5 striber på dem alle sammen? Eller hvor meget kræver det?

    I forhold til fertilitetsmarkøren: hvor særligt disse 1,9?

    Skal Emines estimerede værdi af hver ekstraktion forstås som at et enkelt barn af Emines kun har en værdi på 0,28? eller hvordan?

    Derudover håber jeg det ikke er for meget at bede om din egen fortolkning? Jeg vil gerne lige understrege at jeg skal bruge den til at argumentere frem og tilbage mellem min egen fortolkning og andres, og ikke bare bruge din til argumentet “forfatterens ord er lov”.

    Min egen fortolkning er den, at hele novellen skal ses som en kritik på nutidens samfund. Specielt det faktum at mange danskere ikke ville kunne bestå borgerprøven, som udlændinge skal tage for at blive danske statsborgere. Men også en kritik af det at vi som danskere tvinger for meget af vores egen kultur ned over hovedet på udlændinge (Jeg tænker specielt brugen af ordet assimilation frem for integration på side 2).

    På forhånd tak!

    Like

    • Hej Christina
      Dejligt, du har valgt at bruge “Den sidste markør” 🙂
      Jeg skal prøve at besvare så godt som muligt.
      Det er rigtigt læst, at man skal have 5 striber på hver markør for at kunne tage borgerskabskurset, og hvis man består det, kan man få et borgerskabsbevis.
      Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er ret indviklet med alle de tal.
      De 1,9 point på fertilitetsmarkøren svarer til 1,9 barn. Ideen til novellen fik jeg, da jeg var på et rådhus i en kommune, hvor der bor mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Der hang en plakat med et billede af en smilende kvinde og teksten “I Danmark får vi 1,9 børn”. Emine har forkastet ideen om at få et barn, efter hendes skilsmisse fra Peter, men får så ideen med fertilitetsklinikken. Det giver mening med din tolkning af, at Emines mulige børn (eller rettere æg), vil have en lavere værdi end gennemsnittets (de 0,28), men læg mærke til at hun skal have foretaget en ekstraktion af æg. Prøv at se nærmere på sidste sætning i novellen.
      Med hensyn til den overordnede fortolkning synes jeg, det er et godt og meningsfuldt bud, du kommer med. Jeg har ikke meget andet at tilføje, da jeg ikke gør det så meget i analyser af egne tekster 😉
      Men jeg kan konstatere, nu hvor jeg genlæser teksten, at jeg har været meget optaget af Emines syn på andre kvinder. Måske kan du bruge den vinkel til noget?
      Nu ved jeg jo ikke hvilken type sekundærlitteratur I kan bruge, men måske kunne du have gavn af artiklen “Den danske science fiction-novelle” fra tidsskriftet Proxima nr. 95
      http://www.sciencefiction.dk/udgivelser/proxima/proxima-nr-95.html
      God arbejdslyst!

      Bedste hilsner gudrun

      Like

      • Tusind tak for dit svar! Nu siger du at jeg skal kigge nærmere på sidste sætning i novellen. Jeg forstår godt det med at hun “aflevere” sine æg i form af denne ekstraktion, og at hun altså ikke selv skal opdrage de potentielle børn. Det jeg fisker efter er om disse æg af Emines på en måde er ringere af kvalitet siden de har sådan en lav værdi? Altså i forhold til “normale” danske æg/børn?

        Like

      • Du kan prøve at se på det afsnit, hvor hun læser listen over arvelige træk og deres angivne værdi. Nogle træk vægtes højt andre trækker ned i det samlede resultat, og på den måde angiver klinikken hvilke præferencer samfundet har rent genetisk. Håber det kan give mening 🙂

        Like

  11. Laura

    Hej Gudrun
    I novellen “Internat” inddeler du personer i grupperne 1ere og 7ere. Hvad kendetegner de forskellige grupper, og hvordan finder man ud af, hvilken gruppe, man hører til? 🙂

    Like

    • Hej Laura
      Det sidste først: Det er myndighederne der definerer hvem der er 1ere eller 7ere.
      Ea har selv en fornemmelse af at være anderledes. Prøv at se på hvad det er hun føler sig anderledes med? Er der noget du synes er fælles for 7erne i Internatet? Og hvordan beskrives gruppen af 1ere?
      I novellen “Internat” har mit udgangspunkt været meget abstrakt, nemlig det statistiske begreb normalfordeling, som er en måde at opgøre data på som er grundlæggende i vores kultur. I en normalfordeling beskriver man for eksempel en gruppe mennesker, et samfund eller lignende ud fra, hvor almindelige de er. Normaliteten og gennemsnittet bliver dermed ophøjet til det med størst værdi. Hvis du synes det er interessant for dig, kan du jo kigge på Wikipedias beskrivelse af Normalfordeling.
      God arbejdslyst!

      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  12. Anna

    Hej Gudrun
    Jeg har valgt din novelle Prøven, som prøveoplæg til min dansk eksamen. Jeg ville bare lige stille et spørgsmål; Pelopos prøver, i starten af novellen, at forestille sig et liv som udvist af Kuben, men et afsnit længere nede, står der at han har BESLUTTET sig for at forlade den, hvis han ikke består prøven. Hvad mener du med det? Kan man både blive udvist (og hvis man kan det, hvorfor?), og SELV vælge at forlade Kuben?
    Mvh Anna

    Like

    • Jeg kan godt se, det kan virke lidt uklart 😉
      Ideen er, at man selv kan vælge at forlade kuben og leve et liv udenfor, eller blive i Kubebyen uden rettigheder, hvis man ikke består prøven.
      Kvikt set af dig, at forfatteren har rodet sig ud i en selvmodsigelse ved at skrive “som udvist af Kuben”. Det er udtryk for en grundig nærlæsning 😉
      Bedste hilsner gudrun

      Like

  13. Calle Werner

    Hej Gudrun,
    Jeg læser i “Tidsfordærv”; og i “Pionererne” har jeg fundet en lille detalje som jeg undrer mig over. Hvad hentyder du til med ”G2erne”? Er det en overlegen klasse af mennesker? Jeg tænker på alfa- og beta-mennesker i ”Brave New World”. Eller er det aliens fra en G2-stjerne? Eller robotter?
    Mvh Calle

    Like

  14. Hvor er det nogle gode og eftertænksomme svar, du giver de unge mennesker. Dejligt at læse – også for en lærer, der hører de unges resultat til prøven.
    Mvh
    Kirsten

    Like

  15. Katrine

    Hej Gudrun
    Jeg går i 9. klasse og skal op i mundtlig dansk, og jeg har derfor valgt din science fiction novelle Prøven – den er virkelig god. Jeg har gået og spekuleret over, om jeg har forstået temaet i novellen rigtig – de skal bestå en prøve for at være en “ægte borger”. Jeg vil bare være sikker på, om der er mere end dette i temaet eller om jeg er helt forkert på den?

    Mvh Katrine

    Like

    • Hej Katrine
      Dejligt, at du har valgt at arbejde med “Prøven”.
      Det er ganske rigtigt at prøven, de går til, afgør om de er “ægte borgere” og dermed har nogle bestemte rettigheder, muligheder, privilegier. Man kunne omvendt spørge sig selv, hvad er så de borgere, der enten ikke består prøven eller vælger ikke at tage den? Uægte borgere? Mere overordnet kommer det derfor til at handle om at opdele i over- og undermennesker, et tema der kan findes masser af eksempler på tilbage i historisk tid, men også i vores nutid rundt omkring i verden og måske også i Danmark?
      God arbejdslyst!
      Bedste hilsner gudrun

      Like

      • Katrine

        Hej igen Gudrun
        Jeg ville lige høre dig ad, hvad novellen “Prøven” ‘s billede viser? Den viser en slags robot med fangearme bagved. Men er det Arkim eller Pelopos, der står foran? Og er der en tanke med billedet?
        Mange hilsner Katrine

        Like

      • Hej Katrine
        Det er ikke mig, der har lavet billedet, men en illustrator som har ladet sig inspirere af historien.

        Bedste hilsner gudrun

        Like

  16. Agnes

    Hej Gudrun
    Jeg skal til Dansk eksamen i morgen, og har valgt novellen “Eva” og jeg synes den er utrolig god! Men jeg er meget i tvivl om hvad temaet og budskabet er i den. Er budskabet at man ikke skal aflevere dem til staten og man skal holde fast ved sine egne følelser, eller er budskabet at man skal aflevere sit barn til staten?
    håber du vil svare!

    Like

    • Hej Agnes
      I novellen “Eva” har jeg prøvet at opstille nogle dilemmaer omkring temaet: er børnene forældrenes eller statens? På den ene side er barnet forældrenes biologiske arv og på den anden side er barnet fællesskabets kommende samfundsborger. Jeg har ikke et fastlagt budskab i historien, så der er ikke en rigtig fortolkning. Men jeg håber, den kan sætte nogle tanker og måske drøftelser i gang. Så hvad synes du? Måske kan du uddybe argumenter for og imod til din eksamen. Det ville jeg synes gav god mening.
      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  17. Lukas Frandsen

    Hej Gudrun
    Bruger du nogle specielle begreber i novellen

    Like

    • Hej igen Lukas
      Jeg er lidt usikker på, hvad det er du spørger om, men hvis du mener nyopfundne ord eller begreber, så er det korte svar: JA 🙂
      I science fictiongenren er der ofte opfundet nye ord, navne for ting og begreber, som skal vise at vi ikke befinder os i nutiden. Et eksempel kunne være en historie hvor folk tager på ferie til andre planeter med et rejseselskab, der hedder PlanetTours eller at de får informationer på deres EYE NET, fordi de har indopereret netforbindelse i øjet. Så giv den en omgang som orddetektiv og led efter ord, eller beskrivelser af ting, som ikke findes (end-)nu. God jagt!
      Gudrun

      Like

  18. Lukas

    Hej Gudrun
    Jeg er ignang med at forberede mig til mundtlig eksamen i dansk og jeg trak emnet fremtiden, og har derfor valgt din novelle “prøven”
    Jeg undrer mig over om du er inspireret fra et std, i forhold til de nanve du har valgt i historien (Arkim og Pelopos)

    Mvh Lukas

    Like

    • Hej Lukas
      Navnene i “Prøven” er konstruerede navne, som jeg har opfundet for at de ikke skal pege på et bestemt land eller en bestemt kultur. Men lydligt kunne de godt give associationer til noget græsk og dermed referere til den antikke græske kultur. Arkim er ikke et eksisterende navn, men kunne måske have været en forkortelse for Archimedes? Du kunne jo prøve, om du kunne finde nogle lighedspunkter mellem samfundet i “Prøven” og det samfund man havde i det gamle Grækenland.
      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  19. Philip

    Hej Gudrun
    Jeg går i 9. klasse og skal op i mundlig dansk. Jeg har valgt din novelle “Internat” og jeg har et par spørgsmål. Har navnene i historien nogen betydning, er der en speciel grund til at du netop har valgt instrumentet balalajka som et af dem Ea interessere sig for og om udgivelsen af din bog har nogen sammenknytning til urohederne i bla. Egypten.

    Mvh Philip

    Like

    • Hej Philip
      Dejligt, du har valgt at bruge “Internat”. Jeg skal prøve at besvare dine spørgsmål så godt jeg kan.
      Ofte bruger jeg navne med en betydning, der passer ind i historien, men i “Internat” er der ikke en direkte kobling. Ikke en jeg selv har tænkt over i hvert fald 😉 Balalajkaen derimod er bevidst valgt, fordi det er et ret specielt instrument, som man ikke så tit hører om at unge mennesker i vores kultur spiller på. Det står også i modsætning til de andre unges popmusik, fordi instrumentet repræsenterer en folkemusiktradition.
      Udgivelsen af Tidsfordærv har ingen direkte forbindelse til urolighederne i Egypten eller andre konflikter for den sags skyld. MEN da mine science fictionnoveller næsten altid tager afsæt i aktuelle politiske temaer, er der selvfølgelig en afsmitning fra de begivenheder, der netop på det tidspunkt var i verden. Mange af dem handler om undertrykkelse og en modsætning mellem “dem” og “os”.
      I “Internat” har mit udgangspunkt været meget abstrakt, nemlig det statistiske begreb normalfordeling, som er en måde at opgøre data på som er grundlæggende i vores kultur. I normalfordelingen beskriver man for eksempel en gruppe mennesker, et samfund eller lignende ud fra, hvor almindelige de er. Normaliteten og gennemsnittet bliver dermed ophøjet til det med størst værdi. Hvis du synes det er interessant for dig, kan du jo kigge på Wikipedias beskrivelse af Normalfordeling.
      God arbejdslyst!

      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  20. Josefine

    Hej Gudrun
    Jeg går i 10 klasse og skal op til mundtlig dansk eksamen snart. Jeg har trukket emnet science fiction og har derfor valgt “Prøven”. Jeg ville høre dig, hvad du synes, man kan perspektivere novellen til?

    Mvh Josefine

    Like

    • Hej Josefine
      I science fiction er det, der er anderledes, sjældent taget ud af fri fantasi, men ofte er det en forstørrelse eller spejling af nogle problematikker, der eksisterer i nutiden. Måske kunne du se på, hvordan man i Danmark og i andre velstående lande forholder sig til udlændingepolitik?
      Læs eventuelt de svar jeg har postet her på siden til andre, der har spurgt mig om baggrunden for “Prøven”.
      God arbejdslyst!
      Bedste hilsner gudrun

      Like

  21. Laura

    Hej Gudrun
    Jeg er pige, som skal op i mundtlig dansk omkring science fiction.
    Jeg har valgt prøven, som er en god science fiction novelle.
    Men når jeg sidder her, og skal finde ud af, om det enden er overgenre eller undergenre, kan ikke jeg ikke finde hjælp omkring det.
    Så jeg tænkte på, om du kunne svare mig på det? Er det enden over- eller undergenre?
    mvh Laura

    Like

    • Laura

      Og er det en pålidelige fortæller?

      Like

    • Hej Sara
      Dejligt at du vil bruge min novelle Prøven 🙂
      Til dit spørgsmål om over- og undergenre vil jeg anbefale dig at se i grundbogen “Ned i novellen” side 6-7, hvor der er en vældig god forklaring (det er den bog “Prøven” er udgivet i).
      Med hensyn til fortælleren, kunne du omvendt spørge dig selv, om du ser nogle tegn på, at det ikke er en pålidelig fortæller?
      God arbejdslyst!
      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  22. Sara

    Det gik vidst for stærkt da jeg skrev, men håber du forstår hvad jeg mener 😉

    Like

  23. Sara

    Hej Gudrun 🙂
    Jeg skal også op til eksamen og har også trykket fordybelses området Science fiction, men jeg har valgt teksten ‘Eva’, da jeg synes det var den der rørte mig mest.
    Men jeg er lidt forvirret med de piller Mia har taget og de døgndosis, hvad det er for nogle eller hvad du mener 🙂

    Håber du vil hjælpe mig 😀

    Like

    • Hej Sara
      Netop fordi det er en science fictionfortælling, optræder ting vi ikke kender direkte i vores nuværende samfund. Og samtidig er det jeg skriver om tit ikke ret fjernt fra virkeligheden. Prøv at tænk på det som et spor, du skal følge, for at “opklare” historien. Så den medicin de taler om: Hvad kalder de den? hvorfor tror du de tager det? Hvad tror du den gør ved dem? Hvad ville der ske, hvis de ikke tog den?
      Håber disse spørgsmål kan hjælpe 🙂
      Bedste hilsner gudrun

      Like

  24. Frida

    Hej Gudrun.
    Da jeg sidder og arbejder med novellen “Prøven” til min dansk eksamen, ville jeg lige høre dig, hvorfor du har gjort sådan at de skal bestå en borgerprøve? Hvad menes der med en ægte borger??

    Venlig hilsen Frida 🙂

    Like

    • Hej Frida
      I stedet for bare at give dig nogle firkantede svar, får du nogle spørgsmål tilbage:
      Borgerprøven er vel, i følge titlen også, det tema novellen handler om. Man kunne spørge, hvorfor mon nogle politikere i visse lande har indført borgerprøver eller indfødsretprøver? Og ja, det er en rigtig god pointe du har: Hvad er en ægte borger egentlig?
      Håber det kan hjælpe dig på vej 🙂

      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  25. Emil L

    Hej gudrun.
    Jeg har læst din novelle ”prøven”. Men jeg forstår ikke helt hvem de såkaldte ”skiftinger”??

    Like

    • Hej Emil
      Det er bevidst ikke beskrevet i detaljer, hvem skiftingerne er. Man hører at de bor uden for bykuplen osv. men ellers er det meningen, at læseren selv skal danne sig en forestilling om, hvem de mon er.

      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  26. Isabella

    Hej Gudrun 🙂
    Jeg går i 9. klasse og skal til dansk eskamen på fredag. Der har jeg valgt at bruge din novelle/science fiction ”Prøven”. Jeg synes den er super god!! 🙂
    NU hvor jeg skal at analysere den, er der lige lidt der driller. Ville derfor hører om du har nogle budskab ved din fortælling? 🙂

    Ville også lige hører om jeg har forstået det forkert. Er det løb de skal til, er det også en del af borgerskabsprøven? 🙂

    Like

    • Hej Isabella
      Tak 🙂
      Der er ikke et bestemt budskab, men forhåbentlig kan historien sætte tanker i gang om “os og dem”. Du kan eventuelt læse nogle af de andre svar på kommentarer jeg har skrevet, der står lidt om baggrunden for historien. Og ja, det er rigtigt forstået, at løbet også er en del af den prøve, de skal til.
      God arbejdslyst!
      gudrun

      Like

  27. Hej Gudrun. Jeg skal til eksamen i dansk her om en lille uge. Jeg har valgt at bruge din novelle “Den sidste Markør”. Jeg vil bare høre, hvad du tænker i forhold til fortolkningen, bl.a. Tema og budskab. Havde du en bestemt hensigt med denne novelle? I forhold til det med fertilitetsmarkøren, er det så rigtigt forstået at, hun opsøger klinikken for at få et “Perfekt” barn, og at man med et perfekt barn kan ansøge om fertilitetsmarkør? Jeg vil så til sidst spørge om det med, at hendes far har en bestemt betydning? Det giver nemlig ikke helt mening i mit hoved, at det ikke var derfor hendes snit trak ned? Hilsen Christina

    Like

    • Hej Christina
      Dejligt at du vil bruge “Den sidste markør”. Jeg tænker, at det er en rimeligt indviklet ide, så jeg forstår godt, hvis du er i tvivl om hensigten.
      Inspirationen til historien opstod, da jeg var på et rådhus i en kommune, hvor der bor rigtig mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Der hang en plakat med en tekst i retning af: “I Danmark får vi 1,9 børn”. Samtidig var der blevet indført en indfødsretprøve i Danmark, som mange indfødte danskere ikke ville kunne bestå.
      Med hensyn til alt det med fertilitetsklinikken og de værdier hun får, er det ikke så ligetil. Hun søger om at blive godkendt til ekstraktion af æg (Læg mærke til sidste sætning i novellen). Tilsyneladende står hendes fars sygdom ikke på hendes egen liste, men alligevel bliver hendes samlede værdi trukket kraftigt ned af en risiko for natteblindhed, som ikke er så udbredt blandt etniske danskere.
      Håber det kan være en hjælp til at få greb om fortællingen.
      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  28. Xenia

    Hej Gudrun
    Jeg har tænkt over, om navnene i novellen har nogen betydning eller symboliserer noget?
    Tak for den gode historie 🙂

    Like

    • Hej Xenia
      Selv tak!
      Jeg ved ikke om det er novellen Prøven, du mener?
      I de fleste af mine historier har navnene faktisk en betydning som er forbundet med karakteren. I novellen Prøven har jeg egentlig bare forsøgt at konstruere nogle navne, der lyder ikke-danske. Men som læser har man jo altid lov at lave sin egen tolkning, så længe man kan argumentere for den. Så hvis du mener navnene kan knyttes til eksisterende navne eller betydninger og få det til at passe ind i historien, er det fint 🙂

      Bedste hilsner Gudrun

      Like

  29. Line

    Hej Gudrun 🙂
    Da du skrev novellen Prøven, gik så efter at den kunne sættes en i en analyse model? 🙂

    Like

    • Hej Line
      Nej, jeg har ikke tænkt på en bestemt analysemodel. Jeg vil tro, det kan give mening at bruge flere forskellige. Da jeg skrev historien forsøgte jeg både at lægge vægt på personernes karakter og indbyrdes forhold, beskrivelsen af det samfund de lever i og på selve fortællingen.

      Bedste hilsner gudrun

      Like

  30. Laurids Kamp

    Hej Gudrun,
    Jeg går i 9. klasse og er igang med dansk eksamen.
    Så jeg har trukket emnet science fiction, hvor jeg har valgt novellen Prøven.
    Jeg ville spørge om hvornår du ville sige at novellen foregår? og hvor langt tidsforløbet er i novellen? og hvordan du overordnet ville sige hvordan miljøet og samfundet er i novellen?
    Venlig hilsen & tak for hjælpen.
    Laurids Kamp

    Like

    • Hej Laurids
      Dejligt, at du har valgt “Prøven” 🙂
      En af de ting, jeg lægger vægt på i mine science fiction-historier er, at ting som tid, sted, samfund osv. netop ikke bliver forklaret direkte. En af de ting, jeg selv godt kan lide ved science fiction er, at det er lidt som et detektivarbejde. Man skal ud fra små tegn og spor selv danne sig et indtryk af, hvilken verden det er og hvad det er for nogle regler der gælder. Så der er heller ikke et egentligt facit til dine spørgsmål. Men hvis du kan få øje på nogle ting i historien, der tyder på hvilken tid det foregår i, eller noget der siger noget om, hvad det er for en type samfund, så brug det i din analyse, så er du godt på vej!

      Bedste hilsner gudrun

      Like

      • Laurids

        tusind tak 🙂

        Like

      • Laurids

        Hvad ville du sige at novumet er i prøven ?
        og bruger du specielle ord, gentagelser, beretninger, beskrivelser når du skriver en novelle?
        venlig hilsen
        Laurids:)

        Like

      • Super relevant spørgsmål til en science fictionfortælling: Hvad er novummet?
        Men du må selv besvare det. Ellers ville jeg fratage dig din ret som læser til at lave din egen fortolkning – og mig selv retten til ikke nødvendigvis at kunne fortolke noget, jeg selv har skrevet 😉
        Og ja, led efter nye ord eller ord der måske bliver brugt i en lidt anden betydning end vi gør normalt.
        Fortsæt det gode arbejde 🙂

        Like

  31. Nicolaj Foged Wieben

    hej gudrun
    hvad er miljøet i novellen (prøven).
    og hvad handler prøven (i novellen prøven) om.

    Like

  32. Kære Jeanette og Emil (og andre der kunne tænkes at få lyst til at skrive om Prøven 🙂
    Prøven udkom første gang i tidsskriftet Proxima i 2008. Det var et tidspunkt, hvor der var meget debat i medierne om, hvordan dansk flygtninge/indvandrerpolitik skulle være og reglerne blev strammet gevaldigt. Men det kunne lige så godt referere til nazismen under 2. verdenskrig eller etniske udrensninger den dag i dag. Et af de temaer, der fortsat interesserer (og provokerer) mig, er ideen om, at der er nogle slags mennesker, de almindelige regler ikke skal gælde for. At nogle forestiller sig, at de kan definere for eksempel, hvad danskhed er, synes jeg er absurd. Prøv at definere, hvordan en ægte skoleelev er?
    Jeg skriver meget i novelleformen, fordi jeg godt kan lide den enkle og komprimerede form, hvor jeg kan tage et enkelt tema op. Og så kan jeg godt selv lide at læse noveller – at få serveret et fuldt univers og en afrundet handling på forholdsvis få sider – begrænsningens kunst 🙂 Det betyder ofte, at personer og fysiske forhold mere er antydet end beskrevet i detaljer, eller at den enkelte beskrivelse bliver mere afgørende, hvor den i en roman måske skal lægges sammen med ti andre beskrivelser for at give et helt billede.
    Dejligt at høre, at I har lyst til at give jer i kast med ‘Prøven’.
    God fornøjelse og god arbejdslyst 🙂

    Like

  33. Emil Schjønning

    Hej Gudrun…
    Jeg går i 9. klasse og “En Fremtidsnovelle”
    og valgte “Prøven”
    jeg vil bare vide hvad der inspirerede dig til at skrive den?..
    og hvad mener du en Novelle er? sådan generelt.
    Venlig hilsen Emil Schjønning..
    og tak for hjælpen, go’ weekend 🙂

    Like

  34. Hej Gudrun
    Jeg skal op i mundtlig dansk og jeg har trukket science fiktion, og derfor valgte jeg din novelle “prøven”
    Så jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål 🙂
    Hvorfor skrev du novellen og hvordan fik du ideen til at skrive den?
    Er der en underforstået mening med novellen, som man ikke lige umiddelbart kan læse sig frem til? 🙂
    Med venlig hilsen Jeanette 🙂

    Like

  35. Jeanette

    Hej Gudrun 🙂
    Jeg skal op i mundtlig dansk og jeg har trukket science fiktion, og derfor valgte jeg din novelle “prøven”
    Så jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål 🙂
    Hvorfor skrev du novellen og hvordan fik du ideen til at skrive den?
    Er der en underforstået mening med novellen, som man ikke lige umiddelbart kan læse sig frem til? 🙂

    Like

  36. Mette-Marie Bonde Jensen

    Hej Gudrun
    Jeg går i 10 klasse og er ved at forberede mundtlig dansk eksamen.
    Jeg har trukket emnet science fiktion og har valgt Prøven.
    Hvornår har du skrevet Prøven ?
    Venlig hilsen & Tak for hjælpen
    Mette-Marie

    Like

    • Hej Mette-Marie

      Dejligt at høre, at du har valgt at skrive om Prøven 🙂
      Jeg skrev den i 2008, hvor den første gang blev udgivet i tidsskriftet Proxima nr. 87, udgivet af Science fiction Cirklen.
      I 2011 kom den i lærebogen “Ned i novellen” fra Dansklærerforeningens forlag. Jeg går ud fra, at det er der, du er stødt på den?

      Venlige hilsner Gudrun

      Like

      • Mette-Marie Bonde Jensen

        Ja, fandt den i lærerbogen “Ned i novllen”
        Må jeg få din mail adresse, har nogle flere spørgsmål ?
        Mette-Marie

        Like

      • Sara

        Hej Gudrun, det er fordi at jeg har læst din novelle flere gange. Og jeg forstår faktisk ikke helt hvad budskabet er med den, men der giver jo også mest mening når jeg ikke rightigt forstår teksten. Så jeg tænkte på om du kunne svare på det. Fordi jeg er den type der har svært ved at forstå science fiction noveller hurtigt. Jeg skal op til eksamen. Så hvis du kunne hjælpe ville jeg blive meget glad! 🙂

        Like

      • Hej Sara
        Er det novellen Prøven, du mener?
        Jeg kan ikke sige præcist, hvad budskabet er i historien. Ideen er at sætte nogle tanker og overvejelser om et bestemt emne i gang hos læseren. Kig på titlen, det samfund der beskrives, hovedpersonerne – hvad siger de dig? Og læs eventuelt nogle af de andre kommentarer og svar, så håber jeg du kan danne dig din egen forståelse af fortællingen.

        Bedste hilsner Gudrun

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s