Testen – en SMS-novelle

Fil 08-02-16 19.50.39

8. Februar 2016 udkommer min novelle Testen på Forlaget SMSpress.

Klip fra Testen:

I morgen går det løs! Jeg er vildt nervøs, men vi kan ikke forberede os mere nu. F! hvor har det været hårdt de sidste måneder! Skæbnen må afgøre resten. Sov godt, ven!

Tryghedsministeriet afholder borgerskabstest for sjette gang. To unge mænd har meldt sig til at tage testen – en test, der kan afgøre deres fremtid.

Testen er en desværre alt for aktuel fremtidsfortælling om dem og os, om grænser, flugt, ulighed, håb og venskab.

For første gang prøver jeg kræfter med SMS-novellen, en anderledes måde at skrive og opleve litteratur på.
SMS-noveller benytter sig af en platform, der normalt er forbeholdt personlige beskeder afsendt i et bestemt tidsrum. Når jeg selv læser i SMS-genren, oplever jeg det som meget medrivende, fordi de beskeder, jeg modtager, får præg af at foregå i realtid direkte henvendt til mig.

Jeg har bestræbt mig på, at lade fortællingen Testen følge mediet tæt, så det giver mening i historien, at den udspiller sig via en mobil.

Hvis ikke du har prøvet SMS-noveller før, er det måske her du skal starte?
Hvis du er garvet SMS-litteraturbruger kunne det måske friste med en science fictionhistorie?

Følg linket nedenfor – god fornøjelse!

SMSpress

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv en kommentar