Jon drejer ind bag en mur. De har ikke opdaget ham. Han holder sin riffel parat. Hvis bare han kan finde den sidste. Han klatrer op ad en stige. Oppe på taget lægger han sig fladt ned. Han maver sig hen til kanten. Dér! I en smal gyde får han øje på ham. Det er de andres scout. Yes! Nu har han hele deres trio: en scout, en baiter og en sniper.
Jon og Khalil er vilde med at spille Trio Unite. En dag starter en ny pige i deres klasse. Iryna er flygtet fra sit hjemland. Hun elsker også at game. Men er skydespil en god idé, når man kommer fra et land i krig?
Letlæsning for unge Lix 12
Trio Unite er udkommet på Forlaget Krabat i serien Krabat – Letlæst.
Maja Kiener har været redaktør og coveret står Rikke Ella Endrup for.
Trio Unite har fået en fin lektørudtalelse, hvor der blandt andet står:
“En fantastisk velskrevet bog om, hvordan krig på forskellig vis påvirker børns liv.
(…)
Rigtig store anbefalinger til læringscentre og folkebiblioteker.”
Novellesamlingen KVINDER SKRIVER GYS er udgivet af forlaget 2-Feet Entertainment.
Jeg har skrevet bogens åbningsnovelle Efterveer, og som titlen lover handler den om tiden lige efter en fødsel. Midt i oplevelsen af det vidunder det er, at stå med et nyfødt barn, truer også gylpeklude, revnede brystvorter og angsten for at gøre noget forkert.
Det er ikke klassisk gys, men en slags hverdagsminimalisme tilsat et godt skvæt af Das Unheimliche.
Anmeldelser
Dansk Biblioteks Central: “Novellerne er ikke mindre skræmmende, fordi gyset ligger i det subtile.
… Antologien er er velfungerende bud på en udvidelse af gysergenren.”
Gyseren.dk: “Kvinder skriver gys er en vellykket og velskrevet gyser-antologi. Novellerne spænder vidt med historier om alt lige fra sagnvæsener til psykopater. Forfatterne er kvinder, men historierne er for alle, så uanset hvilket mørke, der kildrer din amygdala, er der en god chance for, at du kommer til at stirre ind i det under læsningen. Jeg var i hvert fald gevaldigt underholdt.”
mrssiphoras: “11 kvindelige forfattere der på en magisk måde formår at få hårene til at rejse sig … – her er kort sagt alt hvad den gyser-elskende læser kan forlange.”
POV: “… Du ser en en bog glemt i sommerhuset. Først frastødes du. Sådan noget kvindelitteratur er nok ikke noget for dig. Og dog drager den. Når du først begynder at læse, må du vende tilbage aften efter aften. På en ferie, der ingen ende synes at tage …”
Nomi Hagelberg: “Fem ud af fem spøgelser … Novellerne er meget forskellige, hvilket er perfekt til en antologi. Jeg læste dem alt for hurtigt, fordi de hver især gav mig lyst til at læse mere. Bravo”
Krogen i bogen: “Hvis du trænger til at blive kølet af i sommervarmen, så kan disse gyserhistorier hjælpe dig. … En uhyggelig men god læseoplevelse.”
Litteraterne.dk: “… Det er det usagte, det, vi gætter os til, som i flere af novellerne er med til at skabe stemningen og gyset, og det er noget af det bedste ved gyset, hvis du spørger mig. At tingene ikke altid opklares eller forklares/uddybes, men efterlades som en cliffhanger, der sætter tankerne i gang.”
Denne tekst er skrevet uden brug af kunstig intelligens
I min skrivning er jeg ofte inspireret af aktuelle politiske forhold og menneskelige relationer. Igennem årene har jeg skrevet om så forskellige temaer som: børnepasningsordninger, ligestilling, arkitektur, kunstig intelligens og flygtningepolitik.
I 2014 læste jeg om et kunstprojekt lavet under hashtagget #NotaBugSplat i Khyber Pakhtunkhwa i det nordvestlige Pakistan tæt på den afghanske grænse. Området blev hærget af droner på bombetogt, og hvert femte offer var civilt. Soldaterne var reduceret til langdistancepiloter, der sad på tryg afstand af slagmarken og styrede dronerne mod deres mål, udløste missilerne og styrede dem hjem til basen igen. De kunne lige så godt have siddet på deres teenageværelser hjemme i USA og spillet et first-person shooterspil på computeren.
På grovkornede optagelser fra dronerne kunne soldaterne følge med i, hvad der foregik. Menneskene nede på jorden var kun synlige som små, lyse prikker, der bevægede sig. Indtil de blev skudt og pludselig ikke bevægede sig længere. I amerikansk militærslang blev ofrene for droneangreb derfor omtalt som ´bug splats´.
Droneførerne havde ingen sanselig oplevelse af, hvad der skete de steder angrebene fandt sted. De så aldrig skaderne på huse og veje for slet ikke at tale om de menneskelige smerter og dyngerne af lig. På den måde kunne man omgås almindelig menneskelig medfølelse og gøre soldaterne til følelsesløse robotter.
Kunstværket bestod af en kæmpemæssig plakat rullet ud på landjorden, som var et portræt af en pakistansk pige, der var død i et droneangreb. Når bombedronerne fløj ind over området, så droneførerne hjemme på basen pludselig ikke bare billeder af landskabet, bygninger, veje og anonyme prikker, der kunne være mulige angrebsmål, men et uskyldigt barns ansigt. På den måde håbede kunstnergruppen at gøre de afpersonificerede droneangreb vedkommende og mere virkelige for den person, der sad og udløste bomberne på afstand.
Den sidste tid er temaet desværre blevet uhyggeligt aktuelt med krigen i Ukraine, hvor droner igen bruges i krigens tjeneste.
Men droner bruges til meget andet end krig: til overvågning af afgrøder i landbruget, luftfotos af sportsbegivenheder og mange andre fredelige formål.
De fjernstyrede flyvende maskiner er ikke kun onde modstandere, de er hverken gode eller onde. De er det, vi vælger, de bliver brugt til. Som med så meget anden teknologi mennesker har udviklet igennem tiden, kan de skabe stor skade og ulykke, men også bringe velstand og menneskelig udvikling.
Det dilemma handler min roman Svæver om.
Chatbotten Chat GPT har taget verden med storm, forundring og frygt. Den kan skrive reklametekster, skoleopgaver eller romaner, så det er svært at se, det ikke er menneskeskabt. AI eller kunstig intelligens er ikke længere en fjern fremtidsdrøm. Det er HER lige nu.
I min roman SVÆVER er dronerne selvstyrende enheder. De kan reparere og opgradere sig selv, de kan reflektere over egne missioner og menneskers reaktioner, og måske kan de også lære at forstå menneskelige følelser.
Hvad gør det ved vores forhold til teknologi, at selve teknologien indoptager det, vi betragter som menneskelige kendetegn?
I SVÆVER får drengen Wanzo lejlighed til at tænke nærmere over, om droner egentlig er gode eller onde.
SVÆVER består af 21 korte kapitler, hvor læseren på skift følger dronen Ikaros 17 og den 13-årige dreng Wanzo. SVÆVER er en fremtidsfortælling, hvor samfundet er styret fra centralt hold af Systemet, et komplekst netværk af kunstig intelligens, som skal tjene menneskene. Dronerne er på det tidspunkt selvstyrende højteknologiske enheder, som kaldes svævere. De kan udvikle nye egenskaber og selvstændigt foretage valg og udføre missioner. En dag bliver vores drone Ikaros 17 sammen med sin flok sendt afsted mod byen ved foden af de blå bjerge. Her bor Wanzo sammen med sin familie, der har en butik i byen. Wanzo har svært ved at læse, så selv om han keder sig lidt, er det også en befrielse, at byens skole er lukket. En dag da han og byens andre børn leger på torvet, kommer svæverne flyvende.
SVÆVER handler om mennesker versus maskiner, om venskab, værdier og håb.
Bogen er på 107 sider, teksten har lixtal 26 og målgruppen er fra 11 år og op.
Anmeldelser Bibliotekernes materialevurdering: “Bogen er både spændende, velskrevet og letlæst. Bogen kan bruges i undervisningen. Kan varmt anbefales.”
Børn og bøger, Kent Poulsen: “En rigtig fin og spændende tænkt roman, som på mange måder læner sig op af en nutid og hviler på en fortid – Ikaros myte. Hermed anbefalet til mellemtrinnet.”
Forlaget Krabat har udgivet samlingen Noget er på vej, som er 24 fortællinger om nordisk folketro. Det betyder, at hver novelle tager udgangspunkt i eller inddrager et element fra folketroen. I min novelle Alt var hvidt er det mosekonebryg, der finder vej ind i en ellers meget socialrealistisk historie om pigen Alissa. Hendes mor har en psykisk sygdom, og det er svært at acceptere, at hun ikke kan være mor, som hun plejer at være.
Følgende forfattere har bidraget til antologien: Sinus Reuss, Teddy Vork, Thea Marie Munk Pedersen, Nicoline Kjærsgaard Møller, Alexandra Vinther, Rikke Havner Alrø, Thea Astrid, Mette Engel-Holm, Silja Bødker, Signe Fahl, Kat Lassen, Helle Jakobsen, Mariane Mide, Maria Pilh Bengtsen, Summer Ema, Lars Ahn, Rasmus Vestergaard, Malene Fabricius Holm, Andrias Andreasen, Judith Annette Sølvkjær, Pernille Thorenfeldt, Gudrun Østergaard, Barbara Beatrice Davidsen
Det er Helle Perrier, der er redaktør, Morten Krebs har lavet illustrationer til bogen og Lene Vinther Andersen har skrevet et forord om folketro.
Noget er på vej er skrevet, så store børn fra 13 år kan læse med.
Novelleantologien Komplekskuller er netop udkommet med 24 science fiction-noveller, der alle på hver sin måde handler om temaet klima.
Jeg har novellen Vejrskifte med, som starter sådan her:
“Ganske langsomt hævede luftskibet sig fra jorden og gled hen over parkens trætoppe. Salima nippede til den myntelikør, som Zahir [®AndroAid Locust Swarm] lige havde sat foran hende og lænede sig lidt frem, så hun bedre kunne se ud ad vinduet. Under kabinen sendte vandingsanlægget en sky af forstøvet vand ned over træernes kroner for at holde dem afsvalede og grønne. Hun ville savne parkens majestætiske ro med buskenes geometriske former, de lysende blomsterbede, som kantede stierne og springvandet med den stejlende hingst, der skød vand ud af næseborene oppe foran slottet. Zahir havde undskyldt, at de var kommet lidt sent afsted denne gang. Han havde ikke forsøgt at forklare sig med fejl i de statistiske beregninger eller hvad det nu kunne skyldes, men havde bare beklaget den sene afgang fra slottet i Tropebyen. Den sidste måned havde hun set tørken komme snigende. Gennem bilens tonede ruder [®Rolls-Royce Ground Blizzard] havde hun fulgt med i, hvordan de gyldne marker gradvist blev mere og mere afsvedne, de farvestrålende blomster forsvandt og de ellers så frodige skovbælter havde mistet deres mørkegrønne spændstighed. Der var ingen grund til at blive her længere. Den tropiske skønhed var falmet til et ensartet brungråt landskab, og nu var brandtiden sat ind, inden hun var nået væk.”
I Komplekskuller kan du læse følgende historier:
Jesper Goll: En overgang Lars Nisted: Hobbyer Hanne Rump: Kuplen Sara Weisdorf: Løbet ud i sandet Niels Kjærgaard: Klima Noir Rune Nyholm Nøhr: Havudsigt Sofie Boysen: Bunker Fem 121 Maria Pilh Bengtsen: Knappen C. C. Thybro: Komplekskuller A. Silvestri: Lortejob! Tim Sørensen: En opsang Cindy Lynn Brown: Langtidshukommelse Anders Olesen: Til sidste dråbe Sonja Winckelmann Thomsen: Vandtæt Gudrun Østergaard: Vejrskifte Jon Terje Østberg: Den Store Mindedag Rasmus Hebsgaard: Én nat på tre døgn Helene Toksværd: Koben Ea-Katrine Lystbæk Thomsen: Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’ Martin Møller Geertsen: Udenfor Skyggen J. M. Jensen: Æggebakkebjergene Trine J. Cederlöf: Nord Majbrit Høyrup: Tommelfjeld Heidi Bobjerg: Under himlen, over jorden
Manfred Christiansen har lavet det fine cover og Carl-Eddy Skovgaard er redaktør. Bogen er udgivet af Science Fiction Cirklen
Så er den 15. bog i Lige Under Overfladen-serien udkommet, hvor du kan finde min novelle Forfædrene. Det er en spydig fortælling om titaniumknogler, sfærepoint, en armada med sorte sejl og dragehoveder og meget andet.
Forlaget Ulven og Uglen har udgivet en samling fantasynoveller for unge og voksne.
Ind i det ukendte består af otte historier, der på hver sin måde handler om det at blive voksen.
Novellerne hedder:
Det nye kapitelaf Sørine Amanda Nielsen
Hvor kragerne venderaf Nanna Andersen
Under en blodrød måneaf Karin B. Dammark
Tvillingeportenaf Mathilde N. Rybka
De fortabte drenges øaf Morten Vestergaard
Når egnens mænd samlesaf Laura Holmegaard
Den, der ser mørketaf Gudrun Østergaard
Sjæl på flaskeaf Mia Louw Håkonsen
Bogen indledes med et fint forord af den grå bibliotekar Jan M. Johansen.
Ida Rose har lavet den smukke illustration på forsiden, hvor hver af de otte historier er repræsenteret i et element.
Min novelle Den, der ser mørket er en dystopisk sciencefiction-fantasyfortælling. Hovedpersonen Leo og hendes veninde Lucy bor inde i en bykuppel, som skal beskytte dem mod noget, de ikke rigtig ved hvad er. En dag tager de ud til bygrænsen, der adskiller Kuplen fra Yderzonen udenfor.
Novellesamlingen Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14 er nu udkommet på Science Fiction Cirklens Forlag. Jeg har novellen En chance i livet med, en fortælling om ulighed, hvor der blandt andet optræder en stor tombola-tromle af træ og messing.
Carl-Eddy Skovgaard er redaktør og Manfred Christiansen har lavet coveret.
Min novellesamling ORD HAR HÆRGET er netop udkommet på Forlaget Kandor, som beskriver bogen sådan her:
“Verden krakelerer. Det er ikke kun vejret, der raser, og isen, der slår sprækker. Mellem individer, befolkningsgrupper og ideologier opstår revner, som vokser til uoverstigelige kløfter. Forandringen spreder sig som et usynligt kaos i det velordnede samfund. Som katastrofer så store og ubegribelige, at der kun er mulighed for at flygte, fornægte eller at overgive sig.
I ‘Ord har hærget’ bliver alt forsøgt. Mennesker søger tilflugt bag høje mure eller på idylliske ferieøer. Nogle tilpasser sig i hverdagens fortrængninger. Andre tager afstand fra fortidens rædsler, men kommer derved til at varsle begyndelsen på nye mareridt.
I denne novellesamling præsenterer Gudrun Østergaard læseren for glimt af en foruroligende sandsynlig fremtid. Der er fremtidssyner af en verden dækket af hav og permafrost. Der er ildevarslende beretninger om et genkendeligt Danmark, hvor censur, fascisme og racehad lurer under overfladen. Novellerne tager læseren med på en orwelliansk færd, hvor der ikke findes nogen lette svar.”
Samlingen består af 17 noveller – nogle af dem har tidligere været udgivet i forskellige antologier, andre har ikke været trykt før nu:
Krinoline og kedsomhed har fået Niels Klimprisen som bedste danske science fiction langnovelle 2018.
Her får du en lille smagsprøve:
“Hvorfor det var nødvendigt med et billede, var hende en gåde. Han havde endda udpeget den plads på væggen, hvor det skulle hænge under det udstoppede vildsvinehoved og gevirerne. Svimmelheden var blevet værre, og en murrende hovedpine var ved at bygge sig op. Bea forsøgte at trække vejret helt ned igennem korsettet, men det føltes som om en sluseklap var lukket i øverst i brystet og forhindrede luften i at passere. Nu ville hun altså snart falde ned af bænken.
Endelig kom glimtet og fotografen dukkede frem bag sit forhæng.
“Bravo! Det skal nok blive fint. Må jeg have lov at rose deres ranke positur, Frue.”
Fotografen smilede med let adskilte læber, der glinsede af spyt og lod sit blik løbe op og ned ad Bea, indtil det stoppede ved brystudskæringen. Det føltes som om, hun var nøgen, selvom det kun var hendes skulderparti og den øverste del af brystet, der var blottet. Henry blinkede kækt til fotografen og smækkede med læberne.”
Vil du læse resten af novellen og de andre historier i samlingen, kan du finde den på dit lokale bibliotek, eller købe den her
Forlaget Enter Darkness har udgivet novellesamlingen Det nådesløse daggry, hvor jeg har novellen At modstå menneskenes ondskab med.
Novellerne er alle fantasy med dystre elementer af horror eller science fiction.
At modstå menneskenes ondskab handler om pigen Bjørg, der er på skovtur med sine venner. Gymnasielivet starter om et par dage, og Bjørg ved, det bliver hårdt for hende, når hun samtidig skal passe sin syge mor. Bjørg er imidlertid vant til at kæmpe og er fast besluttet på at gennemføre det. Men skoven har opdaget Bjørgs usædvanlige modstandskraft …
Min novelle Den sidste markørhar fået plads i antologien Underjordisk himmel, som er et udvalg af de danske science fictionnoveller, der blev nomineret til Niels Klim-prisen i 2011 og 2012. Det er Science Fiction Cirklen der udgiver samlingen, Lise Andreasen står for udvælgelsen af novellerne samt en tekst om Niels Klim-prisen, og Manfred Christiansen har lavet omslaget.
Den sidste markør handler om assimilationspolitik og kvindeidentitet i en dystopisk fremtid, der desværre slet ikke er så fjern fra vores tid.
Underjordisk himmel indeholder følgende noveller:
Michael Kamp: “Homo arachnida”
Flemming Rasch: “Mordet på Mads”
Jesper Rugård Jensen: “Fredag formiddag”
Glen Stihmøe: “Grimpeur”
Kristian Sjøgren: “Delte kroppe”
Manfred Christiansen: “Peblingesøen”
Camilla Wandahl: “Himmelflugt”
Lars Ahn: “Månebase Rødhætte”
Gudrun Østergaard: “Den sidste markør”
Maria Kjær-Madsen: “Aldrig mere svag”
A. Silvestri: “Faderens sønner”
Richard Ipsen: “Jeg husker alt”
Bogens titel er naturligvis hentet fra bogen Niels Klims underjordiske rejse:
“Så da jeg fik tænkt mig ordentligt om, blev jeg enig med mig selv om at jeg var havnet under en underjordisk himmel, og at det er rigtigt som nogle mennesker forestiller sig, at jorden er hul, og at der inde under skorpen findes en anden verden, der er mindre end vores, og en anden himmel besat med sol, stjerner og planeter i mindre format.”
Ludvig Holberg, 1741
Underjordisk himmel kan skaffes her eller om lidt tid forhåbentlig på dit lokale bibliotek.
21. september udkommer denne smukke bog med steampunknoveller skrevet af danske forfattere. Min novelle er blandt andet inspireret af Et dukkehjem og har givet navn til samlingen.
Krinoline og kedsomhed er udgivet af Science Fiction Cirklen med Knud Larn som redaktør. Manfred Christiansen har lavet det fine omslag, der på ironisk vis kommenterer min historie, men det er man nødt til at læse den for at forstå 😉 Ud over omslaget har Manfred Christiansen tegnet de fineste vignetter til alle novellerne.
Det er første gang, jeg forsøger mig i steampunk-genren og det har været en sjov og omfattende oplevelse. Jeg har researchet mere end til nogen anden historie, jeg har skrevet for at ramme stemningen og tidsånden i Viktoriatiden – og for at kunne digte videre derfra. Her ses et udsnit af research-emner.
Antologien indeholder noveller af følgende forfattere:
A. Silvestri, Bjarke Schjødt Larsen, Camilla Wandahl, Freddy de Silva, Gudrun Østergaard, Jesper Goll, Jesper Rugård, Kenneth Krabat, Lars Ahn Pedersen, Majbrit Høyrup, Manfred Christiansen, Nikolaj Johansen, og Richard Ipsen
Bogen kan købes her, eller du kan vente på, at den forhåbentlig dukker op på dit bibliotek.
Når mørket kommer krybende har fået endnu en anmeldelse på bogbloggen TheBookCollector og den er rigtig positiv 🙂
Det er et meget passende billede, for historierne i denne samling er nogle, man stikker sig på.
Min historie Et barndomshjem får 6 stjerner og følgende ord med på vejen:
“Et barndomshjem af Gudrun Østergaard: ★★★★★★
Gudrun Østergaard, hvad er det dog for en slutning!?!? Denne novelle slutter med en rigtig cliffhanger, og fantasien får frit spil til at digte videre. Cecilie flytter ind hos sin faster, da fasteren skal ud at rejse i 14 dage, og Cecilie så kan passe huset i mens. Men der er noget med huset. Det er hvert fald vigtigt, at man husker at lukke dørene efter sig, at man ikke er på første sal efter mørkets frembrud om lørdagen, og det er heller ikke sikkert, at man kan gå ned i kælderen senere på dagen. Og man skal slet ikke gå ind i et rum, hvis ikke man føler sig sikker. Det handler om at bruge sine sanser, og man må ikke vise, at man er bange. Men hvad er det lige der sker, hvis man gik op på første sal om lørdagen, efter mørket havde meldt sin ankomst? Jeg var ret vild med denne historie, og som skrevet i starten, den slutning der… Den var næsten ond.”
Min novelle Drømmefangst er med i den 13. udgave af antologien Lige Under Overfladen med danske science fiction-noveller. Det er som altid Science Fiction Cirklen der udgiver, og Carl-Eddy Skovgaard der står som redaktør for samlingen. Manfred Christiansen har lavet omslaget 🙂
De fremmede indeholder følgende noveller:
A. Silvestri
13. august 1989
Lars Ahn
Anmeldelse af Genforeningen
Carina Valentin Grøntved
Blue Skye
Lillian Lund Christensen
De forandrede
Rune Nyholm Nøhr
De fremmede
Thomas Nis Westergaard
Drengen der trådte ved siden af
Gudrun Østergaard
Drømmefangst
Richard Ipsen
Epifani
Maria Frantzen Sanko
Fredag ved midnat
Steen Knudsen
G og T
Viggo Madsen
Gåden fra Epiram
Cecilie Druekær Rasmussen
Hjertebanken
Hanne Rump
Højt at flyve
Karin Brydsø Dammark
I mit DNA
Nanna Grønbech Petersen
Kropsfbrikken
Manfred Christiansen
Kvantegruppedynamik
Lars Behn-Segall
Lev vel
Jette Kjær Petersen
Mennesker verdener imellem
Majbrit Høyrup
Menneskesamleren
Astrid B.Z. Madsen
Mikro
Anne-Marie Tærholt Rasmussen
Natholdet
Lise Andreasen
Parforholdets korrektur
Niels Kjærgaard
Polterabend
Tim Sørensen
Rêverie
Stephanie Fjeldsø Fischer
Skrevet i blodet
Jesper Rugård Jensen
Skyggerne bag buskene
Kenneth Krabat
Sortskørt
Katrine Skovgaard
Spillet
Anna Line Søgaard
Spritny
Jakob Drud
Verdensherredømme
Amalie Bischoff
Æg
Historien Drømmefangst havde arbejdstitlen Selvlede, fordi den handler om moderne arbejdsliv med selvudvikling, selvledelse osv.
Jeg vil ikke lægge de første par afsnit ud som smagsprøve – så tror man bare det er en sexhistorie
Til gengæld kan man her se de to hovedpersoners “skelet”
De fremmede kan købes her eller man kan vente til den dukker op på bibliotekerne.
Nu er KODEKS blevet indtalt som lydbog, så du kan læse den med ørerne. Den kan lånes via bibliotekernes tjeneste e-reolen. Hvis du er medlem af Nota, kan du også finde den der. Det er rigtig dejligt, fordi det betyder, at KODEKS kan nå ud til endnu flere – både dem der bare godt kan lide at få læst en historie højt og dem, der har læsevanskeligheder.
I forbindelse med årets krimimesse i Horsens statsfængsel udkom den lille novellesamling Når mørket kommer krybende. Det er Forlaget Enter Darkness, der står bag, og ud over mig var fire andre forfattere inviteret til at bidrage til denne lille palet af forskellige bud på en horrorfortælling.
Bogen indeholder følgende historier:
Fra brændingen af Morten Carlsen
Et drømmebarn af Patrick Leis
Svarthdel af Teddy Vork
Et barndomshjem af Gudrun Østergaard
Blinde killinger af A. Silvestri
Novellesamlingen har fået en flot anmeldelse på Gyseren.dk, hvor Jette Holst blandt andet skriver:
“Gudrun Østergaards novelle hedder “Et barndomshjem”, men der er ikke meget nostalgisk hygge at finde her. Cecilie har lovet sin tante at passe hendes planter i to uger, mens tanten er på ferie. Det burde ikke være noget problem, så længe hun følger tantens huskeliste. Tanten er dog noget forvirret, og Cecilie forstår ikke helt, hvorfor det er så vigtigt, at hun holder alle dørene lukket. Hele tiden. Jeg elskede “Et barndomshjem”, hvis atmosfære fangede mig fra første side, og som har en perfekt slutning.”
Når mørket kommer krybende kan købes hos netboghandlere for eksempel her.
og Forlaget Calibat har fået trykt 2. oplag for at kunne følge med efterspørgslen.
Her er pluk fra den fine omtale 🙂 Klik på link, hvis du vil se hele anmeldelsen.
“Den kroniske uskyld i moderne dystopiske klæder …” – Bogoplevelsen.dk
“Historien gav mig rigtig mange ting at tænke over og forholde mig til. For mig var der simpelthen en fornøjelse at læse en bog, der ikke bare læser sig selv, som de fleste ungdomsbøger gør.” – Drengetiltjeneste på Instagram
“… en ganske lille bog med et stort indhold.” “Jeg anbefaler bogen til alle unge over cirka 13-14 år. Den sætter virkelig mange tanker i gang …” – Bibliotekat på Instagram
“… Kodeks” er nemlig en roman, der sætter tankerne i gang, og som bliver hos læseren efter den sidste side er vendt. Også selvom man er ovre den første ungdom.” – Bogrummet.dk
“Hævn og tilgivelse er temaet i Kodeks, noget man ikke ofte støder på i Young Adult-fiktion, og det var en dejlig forfriskning. Derfor er min største kritik af denne bog længden. Hvor ville jeg have været glad for flere sider!” – Bogliv.dk
“… bogen er super godt skrevet. Gudrun Østergaard har virkelig formået at få lagt personlighed og følelser i de her personer der er nævnt i bogen.” – Boghjemmet.dk
“… lægger op til refleksioner og samtale om venskab, tilgivelse og moralske valg. … Anbefales til folkebibliotek og PLC” – Lektørudtalelse DBC
Drengetiltjeneste har læst og skrevet en skøn anmeldelse af Kodeks. Skøn fordi Kodeks får masser af rosende ord, men også fordi anmelderen under læsningen har følt sig udfordret, men valgte at fortsætte – og lærte noget undervejs 🙂
Her er et par klip fra anmeldelsen:
“…en crazy blanding af ungdomsbog, politik, socialrealisme og science fiction.”
“Historien gav mig rigtig mange ting at tænke over og forholde mig til. For mig var der simpelthen en fornøjelse at læse en bog, der ikke bare læser sig selv, som de fleste ungdomsbøger gør.”
“Hvis du trænger til at læse noget nyt og spændende, så synes jeg uden tvivl at du skal vælge Kodeks! Jeg ville elske at tale med en anden om den. Jeg tror ikke det er muligt, at to personer kan få det samme ud af den. Genial oplevelse!”
Hvis du har lyst til at læse anmeldelsen i sin fulde længde, kan du se den her:
“Den kroniske uskyld i moderne dystopiske klæder …”
Og “… guf til undervisning i udskolingen…”
Det er bare nogle af de fine ord bogbloggen Bogoplevelsen giver KODEKS i sin anmeldelse.
Billedet her, hvor KODEKS har fået selskab af smukt matchende objekter, stammer fra anmeldelsen 🙂
Hovedpersonen Jon bliver sammenlignet med store ungdomsværker som Martin og Victoria, Når snerlen blomstrer og Den kroniske uskyld! Jeg er meget beæret, for det er fantastiske bøger, som jeg ved har betydet meget for mange – mig selv inklusive.
Anmeldelsen slutter med denne anbefaling:
Læs “Kodeks” af Gudrun Østergaard, hvis du
• underviser i udskolingen
• savner inspiration til ny (og god) undervisninglitteratur
• vil læse en vedkommende bog.
Det her er godt – den burde gå viralt i de danske skoler.
Hvis du vil se anmeldelsen i sin fulde længde er det her:
Jeg bliver særligt glad over, at bogen også bliver anbefalet til undervisningsbrug, for jeg har netop færdiggjort et undervisningsmateriale, man kan hente ganske gratis her fra min side eller hos Forlaget Calibat
Forlaget Enter Darkness har udgivet novellesamlingen Rustkammeret, som er andet bind i serien Fortællinger fra mørket.
Jeg har novellen Nocebo med, som er en fortælling om forbandelser – indre som ydre.
“Det medicinske forklaringsunivers opererer med naturalistiske og synlige sammenhænge, mens hekseri og magi gør brug af usynlige og personificerede årssagssammenhænge.”
Sundhedspsykologi, Peter Elsass, 1992
Begrebet Nocebo kommer fra latin, hvor det betyder jeg skader. Modsat placebo, som kendes fra placeboeffekten i afprøvning af blandt andet lægemidler, udløser nocebo en negativ effekt som konsekvens af en persons tro og forventninger.
Her er et lille klip fra novellen:
Det hvide lyste med røde blodkar i hans øjne. Overlæben krængede sig op i et vrængende smil så hans spidse hjørnetænder blev blottet. Einar følte trang til at forsvare sig, løbe væk, forsvinde ud af den her vanvittige situation, men Babas blik naglede ham til jorden. Koldsveden brød frem på Einars pande, og pulsen dunkede i tindingerne. Babas smil blev bredere. Han havde bemærket Einars angst. I udkanten af sit synsfelt kunne Einar se de andre ved bålet, der havde rejst sig op nu. Afventende stod de, spændte som fjedre. Baba spærrede de runde øjne endnu mere op, et glimt lyste fra de udvidede pupiller der sugede Einar ud af sig selv og ind i tomheden.
Som i slowmotion løftede Baba sin venstre pegefinger og rettede den mod Einar, mens han stødte ordene ud:
“I – CURSE – YOU!”
Fortællinger fra mørket og Rustkammeret har sin egen hjemmeside, hvor man kan læse mere om og bestille bogen. Klik her, hvis du vil se nærmere på en urovækkende novellesamling.
Så er det 12. bind i serien Lige under overfladen fra Science fictioncirklen udkommet. Bogen har fået titlen Efter fødslen, Carl-Eddy Skovgaard er redaktør og Manfred Christiansen har lavet coveret.
De 30 noveller er skrevet af:
Lars Ahn – Lars Behn-Segall – Caner Doga Cansi – Malte Simon Christensen – Michala Elk – Jesper Goll – Torben M. Husum – Søren Toft Høyner – Richard Ipsen – Trine V. Ipsen – Jesper Rugård Jensen – Flemming Johansen – Nikolaj Johansen – Kenneth Krabat – Bjarke Schjødt Larsen – Anna Theresa Ebert Lauritsen – Niklas Lillelund – Johannes Lundstrøm – Viggo Madsen – Helle Perrier – Christian Holger Pedersen – Luna D. Petersen – Flemming R.P. Rasch – Maria Frantzen Sanko – A. Silvestri – Glen Stimøe – Helene Toksværd – Anne-Marie Træholt – Sara Weisdorf – Gudrun Østergaard
For mig er det lidt særligt, fordi jeg har en slags jubilæum, da det er 10. gang, jeg har en novelle med i Lige under overfladen-serien.
Min novelle i LUO 12 hedder Når krager i hobetal søger ly, og den er efter min egen mening en lidt spøjs historie. Den tager nemlig afsæt i en lang række gamle mundheld og talemåder om vejret – såkaldte vejrvarsler.
Der findes mange forskellige slags varsler: poetiske, klodsede, sjove og aparte. Da jeg skulle skrive historien, anskaffede jeg antikvarisk bogen “Gamle danske vejrvarsler” af Ib Askholm. Han har opdelt varslerne i kategorier som: Husdyrene, De vildtlevende dyr, Planterne, Himlen osv. Bogen indeholder også et vældig interessant og overraskende kapitel om Gamle vejr-“instrumenter”. Altså en sand guldgrube for mig, der bare havde en vag ide om at ville skrive en historie, hvor vejrvarsler indtog en central plads.
Ideen i Når krager i hobetal søger ly er, at klimaet er blevet så ustabilt og omskifteligt, at det er komplet umuligt at forudsige det meteorologisk. Derfor vinder de gamle vejrvarsler indpas og guider og styrer i høj grad vores hovedpersons hverdag.
Her er et par af de varsler, der er med i novellen:
Når krager i hobetal søger ly, kommer stormen snart til din by.
Et pindsvin med pind i mund er tegn på en gylden stund.
Går sol i røde roser ned Bliver vejret lutter herlighed Men står den op i flammeskær Giver dagen regn og rusket vejr
Én svale gør ingen sommer.
Når svalen sine vinger mod jorden daske, man snart vil høre regnen plaske.
Og nok mit yndlingsvarsel: Driver dug falder regn.
Resten af historien kan læses i Efter fødslen, der indtil den forhåbentlig snart dukker op på bibliotekerne, kan fås på Science Fictioncirklens Forlag her
Kodeks startede som en ide om, at jeg gerne ville skrive en bog om temaet tilgivelse.
Slår man begrebet op i synonymordbogen, får man følgende resultat:
Tilgivelse kender vi som et væsentligt begreb i religion, og mere generelt har begrebet tilgivelse en plads i enhver moralsk dialog om godt og ondt – rigtigt og forkert. Men i begrebet tilgivelse er indbygget, at det skal være svært at tilgive. Hvis noget er let at tilgive, er det ikke nødvendigt at tilgive det, så kan man bare slå en streg over det og glemme det. Men er det umuligt at glemme det, der er sket, kræver det tilgivelse, for at man kan komme videre. Man kunne sige, at kun den utilgivelige handling kan tilgives.
Begrebet tilgivelse rejser en masse spørgsmål:
Skal man stræbe efter tilgivelse for enhver pris?
Findes der handlinger, som er så onde at de ikke kan tilgives?
Er tilgivelse en evne man kan træne op? Og er det sådan, at jo mere man tilgiver, jo lettere bliver det næste gang?
Er tilgivelse det samme som ligegyldighed?
Kan man være oprigtigt god, hvis ikke man evner at tilgive?
Hvis alt kan tilgives, er der så overhovedet forskel på godt og ondt?
Det er nogle af de spørgsmål, jeg har forsøgt at indkredse i romanen Kodeks. Vil du læse mere om bogen kan du se opslaget Romanen Kodeks.
Kodeks kan bestilles direkte fra Forlaget Calibat, eller din lokale boghandler kan bestille den hjem til dig.
Romanen Kodeks er nu udkommet på Forlaget Calibat. Det er Manfred Christiansen, der har lavet det fine cover. Kodeks er en ungdomsbog, hvilket vil sige fra cirka 14 år, men den kan selvfølgelig også læses af voksne.
Her kan du læse et lille klip:
En voldsom smerte fik mig til at falde ned på knæ med hænderne om mit hoved. Hans knyttede hånd var lige ud for mit ansigt nu. En stor tot af mit hår stak ud mellem hans fingre.
”Hold kæft, hvor han piver,” lød det fra den anden. ”En fucking tøs.”
Hans sorte bomberjakke var lynet helt op. Jeg forsøgte at rejse mig op, men Jakken lagde en hånd oven på mit hoved og trykkede mig ned på knæ igen.
”Du bliver bare siddende,” hvæsede han og rakte om bag mig og tog min guitar. ”Hvad fanden, sidder du og spiller bøssesange her helt alene?”
Han slog hårdt ned over strengene et par gange, mens han hujede højt. Pludselig svingede han guitaren ud i strakt arm og hamrede den ned mod betonkanten lige bag mig. Lyden af splintret træ og deres hånlige råb fyldte mit hoved. Jeg klemte øjnene hårdt i og ventede på smerten.
Jon og hans ven Khalil bor i et kvarter nogle nok ville kalde en ghetto, hvilket ikke er så skidt som det lyder. Men freden forsvinder, da nynazister begynder at hærge rundt. De håner og overfalder dem, de kalder perkere og bøssesvin, og Jon og Khalil er begge i skudlinjen. Men så dukker pigen Vigga op, og hun finder sig ikke i noget som helst.
Kodeks er en fortælling om venskabet mellem tre unge, der bliver konfronteret med valget mellem tilgivelse og hævn – og må betale prisen for deres valg.
Kodeks kan bestilles direkte fra forlaget, eller din lokale boghandler kan bestille den hjem til dig.
Så dukkede der pludselig en anmeldelse af Regnfaldet op på bogbloggen Cherryblossomreads.
Regnfaldet beskrives som et fantastisk univers, der dog ligner vores virkelighed ganske meget.
“Everything seemed so normal, yet everything seemed a little off. This gives the book a somewhat eerie setting and adds a darkness to the story. “
Selvom bogen kun eksisterer på dansk, er anmeldelsen på engelsk, ligesom de andre indlæg på bloggen. Måske en diskret opfordring til, at mere dansk litteratur bliver oversat til engelsk?
Anmeldelsen lægger vægt på Regnfaldets skæve og mærkværdige karakterer og anbefaler den således:
“The story itself was so strange, and at times I am not even sure I understood it, but the writing was excellent, and the characters were so peculiar! This book should definitely be read by someone who enjoys a great universe and cast, but does not need the book to give the reader all the answers.”
I 2014 udkom antologien Undergang på forlaget Valeta – en samling dystopiske historier med Martin Schjönning som redaktør. Bogen bliver anmeldt i det seneste nummer af science fictiontidsskriftet Proxima.
Mit bidrag til Undergang var novellen Ord har hærget, som får følgende omtale:
“… Gudrun Østergaards velskrevne Ord har hærget, der retter en sønderlemmende kritik mod virkelighedens fjendebilleder og krigsretorik.”
Niels Dalgaard skriver om samlingen: ” Tilsammen en bred vifte af historier, der hverken virker eller er tænkt som en feel-good-oplevelse, men derimod som anledning til eftertanke og kritik af virkeligheden.”
Ord har hærget foregår i en gold verden efter en voldsom katastrofe. Man følger en lille gruppe overlevende, der klynger sig til håbet og prøver at glemme. Men det er ikke så let, for ondskabens skygger følger dem.
Du kan finde det seneste nummer af Proxima her og antologien Undergang her
Hvert år uddeles Niels Klimprisen til dansksproget sciencefictionlitteratur. I år er min novelle Flyvebladenes tid nomineret. Det vil sige, at den står på listen over udvalgte tekster, der kan stemmes på.
Har du lyst til at stemme på min eller andres noveller, kan du gøre det via dette link: Niels Klimprisen
Afstemningen løber i perioden 1. Marts – 1. April.
Til Fantasticon 2016 mødte jeg Carl-Gustav Werner, der fortalte, at han havde brugt en af mine noveller til en opgave i oversættelse fra dansk til svensk på Lund Universitet. Han sendte mig opgaven og selve oversættelsen og satte mig i forbindelse med det svenske science fiction-magasin SF-Forum.
Det resulterede i, at man nu i det seneste nummer af SF-Forum kan læse “Pionjärerna” med en meget fin illustration til af Sandra Petojevic. Pionererne blev udgivet på dansk af Science Fiction Cirklen i 2012 i min novellesamling Tidsfordærv og som e-bog i 2014 på Forlaget Dreamlitt.
Det har været super interessant at læse Carl-Gustavs overvejelser over ordvalg og sproglig stil og sjovt at få mulighed for at nå ud til læsere i Sverige. Så tak til Carl-Gustav, Sandra Petojevic og SF-Forum 🙂
Og så har Lidenskab og Lysår– LUO 11 fra Science Fiction Cirklen fået en fin lektørudtalelse. Lektøren skriver blandt andet:
“Jeg er overordnet imponeret over kvaliteten og spændvidden i endnu en antologi i en i øvrigt vellykket serie.”
Lidenskab og lysår er den fine titel på den seneste og ellevte antologi i Lige under overfladen-serien. Carl-Eddy Skovgaard er redaktør og Manfred Christiansen har lavet omslaget. Som altid er det, der er fælles for historierne, at det er science fiction.
Bogen indeholder følgende noveller:
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat, Helle Perrier: DreamChild, Anna Dyhr Lorenzen: Dvale, Jesper Goll: Eftermiddag i parken, Nikolaj Højberg: Firmaets mand, Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid, Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn, Carl-Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål, Viggo Madsen: Herligt er hypermans hop, Ellen Miriam Pedersen: I 1923, A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste, Manfred Christiansen: Jerndrømme, Niels Andersen: Kickstart, Morten Carlsen: Laikas Strand, Lise Andeasen: Lidenskab og lysår, Sara Buch: Mindbook vs. II, Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves, Glen Stihmøe: Mord på Mars, Richard Ipsen: Mærk Fremtiden, Steen Knudsen: Møde, Torben Husum: Nettet over Berlin, Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone, Majbrit Høyrup: Slidte dukker, Hans Peter Madsen: Stoppested, Lars Behn-Segall: Trippelkøb, Jesper Rugård Jensen: Ud af mørket, Michael Andersen: Ukendt kode
Som man kan se, har jeg novellen Flyvebladenes tid med, som er en hverdagsfortælling om overvågning og censur. Men det er også en historie om børneopdragelse i en tid, hvor den voksne altid er i skarp og ulige konkurrence med en lokkende skærm.
Bogen kan bestilles hos boghandleren eller direkte fra forlaget her
Hvis ikke man har fået rigeligt med regn her i sommer, eller måske netop derfor, er der nu mulighed for at læse eller genlæse romanen Regnfaldet som e-bog.
Den kan erhverves på Riidr eller lånes via e-reolen.
Regnfaldet er historien om, hvor forskellige virkelighedsopfattelser kan være – og hvad der kan ske, når de støder sammen. Personerne lever side om side, i hver deres lejlighed, men har lavet sig vidt forskellige konstruktioner for at håndtere virkeligheden derude.
I Regnfaldet er viceværten den, der via sit arbejde bevæger sig ud og ind af beboernes respektive lejligheder og virkeligheder og dermed også bliver den spinkle tråd af ‘normalitet’ og fællesskab imellem dem.
Samlingen Sku ikke hunden på hårene har fået en super flot lektørudtalelse. Det er i sig selv en sejr, at et lille nystartet forlag som Silhuet får anmeldt sine udgivelser af Bibliotekscentralen, så bibliotekarer og indkøbere rundt omkring i landet får øje på bogen.
I udtalelsen står blandt andet:
“Denne novellesamling er virkelig god, (…) vil tiltale alle, der kan lide et godt gys.
(…) kan bruges både til lystlæsning og i et læringsforløb”
Så nu må vi håbe, den havner på rigtig mange biblioteker både til lyst- og pligtlæsning.
Forlaget Silhuet udgiver 2. maj 2016 novellesamlingen Sku ikke hunden på hårene.
Bogen indeholder 11 noveller skrevet med udgangspunkt eller inspiration i hver sin talemåde eller ordsprog.
Jeg har skrevet titelnovellen Man skal ikke skue hunden på hårene, der er en science fictionfortælling, om de to drenge Baldur og Vilgot, som på egen hånd drager ud for at udforske det, de frygter allermest.
Indhold i Sku ikke hunden på hårene:
A. Silvestri – “Klæder skaber folk”
Annette Skibby – “Den der ler sidst”
Flemming Johansen – “Utak er verdens løn”
Francesca Kurtain – “Blind høne kan også finde korn”
Gudrun Østergaard – “Man skal ikke skue hunden på hårene”
Maria Kjær-Madsen – “Med ondt skal ondt fordrives”
Michael Ganz Andersen – “Det stille vand har den dybe grund”
Nikolaj Johansen – “Hvor ådslet er…”
Pernille Grand Moestrup – “Farlig er den, der intet har at miste”
Sofie Boysen – “At slå tiden ihjel”
Susanne Thrane – “Lige børn leger bedst”
Klip fra min novelle Man skal ikke skue hunden på hårene:
”Klamt! Det er jo ligesom zombier. De kan bare slå løs uden at mærke noget. De bliver bare ved og ved … De kan bide lige igennem en panserdragt med deres gifttænder! Tror du bare, de vil forsvare sig, eller er de mega aggressive? ” spurgte Vilgot.
Baldur tænkte sig lidt om, før han svarede. ”Næ, hvis de var så aggressive, så havde de nok angrebet os for længst, men grænsen holder dem selvfølgelig også ude.”
”Ja, det er vel derfor vi har den kuppel, ikke? Tænk, hvis den ikke var der?” Vilgot så helt opstemt ud ved tanken.
”Det tror jeg altså ikke, du skal ønske dig, Vilgot,” svarede Baldur tørt.
”Men kunne det ikke være vold stygt at se bæsterne rigtigt?” Vilgots lyseblå øjne skinnede. ”Altså, vi kunne jo bare tage M-toget derud, ikke?”
”Det ved jeg ikke rigtig … Jeg må ikke tage uden for Centralbyen for min mor …” mumlede Baldur.
Min novelle Kreds 11 mandag aften er blevet nomineret til Niels Klim-prisen. Prisen bliver hvert år givet til de bedste danske sciencefiction-noveller. Hvis du har lyst, kan du stemme i perioden d. 1. – 30. Marts. For at kunne stemme, skal du være meldt ind i Niels Klim-systemet, og det gør du ved at klikke her.
Kreds 11 mandag aften handler om Nanna, der kæmper sig gennem snestormen hen til det lokale medborgerhus. Her mødes hun med de andre medlemmer af Kreds 11, der sammen skal tage en beslutning af allerstørste betydning.
8. Februar 2016 udkommer min novelle Testen på Forlaget SMSpress.
Klip fra Testen:
I morgen går det løs! Jeg er vildt nervøs, men vi kan ikke forberede os mere nu. F! hvor har det været hårdt de sidste måneder! Skæbnen må afgøre resten. Sov godt, ven!
Tryghedsministeriet afholder borgerskabstest for sjette gang. To unge mænd har meldt sig til at tage testen – en test, der kan afgøre deres fremtid.
Testen er en desværre alt for aktuel fremtidsfortælling om dem og os, om grænser, flugt, ulighed, håb og venskab.
For første gang prøver jeg kræfter med SMS-novellen, en anderledes måde at skrive og opleve litteratur på.
SMS-noveller benytter sig af en platform, der normalt er forbeholdt personlige beskeder afsendt i et bestemt tidsrum. Når jeg selv læser i SMS-genren, oplever jeg det som meget medrivende, fordi de beskeder, jeg modtager, får præg af at foregå i realtid direkte henvendt til mig.
Jeg har bestræbt mig på, at lade fortællingen Testen følge mediet tæt, så det giver mening i historien, at den udspiller sig via en mobil.
Hvis ikke du har prøvet SMS-noveller før, er det måske her du skal starte?
Hvis du er garvet SMS-litteraturbruger kunne det måske friste med en science fictionhistorie?
Den tiende Lige Under Overfladen-antologi Som et urværk er nu udkommet. I anledning af jubilæet har Manfred Christiansen tegnet nogle meget fine sort-hvide vignetter til alle novellerne. Det er også Manfred der står for forsiden med den mystiske bygning på Københavns havnefront. Antologien er som altid redigeret af Carl-Eddy Skovgaard.
Bogen indeholder 20 science fictionnoveller:
Christian Kaarup Baron – Arbejderrobotten, Lise Andreasen – Choris paidia, Jacob Bo Nøddeskov Nielsen – Det naturlige hjerte, Anne-Marie Træholt Rasmussen – Et levende museum, Jon Terje Østberg – Invasion i blåt, Morten Carlsen – Jordbær med fløde, Vagn Grønkilde – Julegaven, Gudrun Østergaard – Kreds 11 mandag aften, Glen Stihmøe – Med Bambi på Månen, Kim Foss – Med et net i bagagen, Hans Peter Madsen – Pindsvinet, Jesper Goll – Postludium, Richard Ipsen – Skøjteløber, Jesper Rugård Jensen – Som en sommerfugl over markerne, Flemming R.P. Rasch – Som et urværk, Thomas Daugaard – Som venner vi skilles, Kristoffer J Andersen – Sumpmus, Majbrit Høyrup – Søhest, A. Silvestri – Taxa, Lars Ahn Pedersen – Århundredets mand
Min novelle Kreds 11 mandag aften handler om Nanna, der kæmper sig gennem snestormen hen til det lokale medborgerhus. Her mødes hun med de andre medlemmer af Kreds 11, der sammen skal tage en beslutning af allerstørste betydning.
Som et urværk er udgivet af Science Fiction Cirklens Forlag.
I 2012 udkom min novellesamling Tidsfordærv på Science Fiction Cirklens Forlag. Jeg synes selv, e-bøger kan være en smart løsning, selvom papirbogen absolut stadig har sin berettigelse. Derfor er Tidsfordærv nu også udkommet som e-bog på forlaget Dreamlitt, der har specialiseret sig i e-bøger.
Så hvis du ikke fik læst Tidsfordærv i første omgang, har du nu endnu en mulighed. E-bogen koster bare 39 kroner, men er også dukket op på e-reolen.dk Her er en kort præsentation af de 18 noveller i Tidsfordærv: Eva – er opfostring, udvikling og omsorg for børn forældrenes eller samfundets opgave? Prøven – to unge mænd med vidt forskellig baggrund stiller op til den nyindførte prøve i håb om at få titlen som fri borger. Uset– hvordan føles det altid at blive bedømt ud fra sit køn i en kultur, hvor chauvinismen har frie tøjler. Klagen– en mand bevæger sig ind i Ministeriernes Tårn for at indgive en klage, men det viser sig ikke at være så let. Sshh!! – i en verden hvor sanserne bombarderes med stimuli konstant, bliver stilhed en sjælden luksus. Citat– en rockstjerne begår selvmord, og fans over hele verden forsøger i fællesskab at finde ud af de nærmere omstændigheder. Internat – i et samfund, hvor laveste fællesnævner sikrer stabiliteten, må man skaffe dem, der ikke passer ind i normalitetsbegrebet, af vejen. Vindtårnet– arkitekten Michael Ajsler følger med spænding opførelsen af sit monument Vindtårnet på Valby Bakke. Pionererne – en familie er sendt ud på en ekspedition for at finde ud af, om en lille planet egner sig til kolonialisering. Tidsfordærv – i et travlt hverdagsliv med familie og karriere er der uundgåeligt episoder, man godt kunne ønske sig at være fri for. Open Harbour – hvorfor bliver 50.000 papirklips og et parti gardiner diskret bortskaffet fra en kontorbygning? Netværk– på Netværk kan alle følge med i hinandens liv. Men kan man melde sig ud og hvad kan det få af konsekvenser? Mere end daglig pleje – firmaet GlobalAndroAidServices leverer hjemmerobotter, der kan andet og mere end bare at sørge for husholdningsarbejdet. Pålandsvind– ud for en græsk ø dukker en kolos op af vandet. Er det en ø, et skib eller en bygning? Selmas sorg– Selma følger Oswald overalt på plejehjemmet. Lige indtil han en nat dør fra hende. Kameravinkler– en mand bliver fulgt på sin færd rundt i København, hvor han tager billeder af udvalgte bygninger. Sprækker– Inga Horsman leder afdelingen Mur&Hegn i Ministeriernes Tårn. Hendes system af patruljer overvåger Centralbyen dag og nat. Men på vejen hjem opdager hun en dag noget, der ryster hende. Den grønne jakke – 13-årige Ivara tager på strejftog til en anden del af byen. Hun opdager, at det liv hun er vant til på mange måder er priviligeret, men også fuldt af snærende forventninger og normer.
Klip fra lektørudtalelsen:
“Temaerne og samfundsproblematikkerne i bogen er meget aktuelle (…)
Samlingen hænger godt sammen og er velskrevet med gode analysemuligheder”
Indtil den 15. februar er det muligt at nominere de science fictionnoveller, der så senere skal stemmes om til Niels Klim-prisen for 2014. Det er en fornøjelse at se de lange lister med danskudgivet science fiction fra sidste år. Der er tre kategorier fordelt efter længden på historien. Jeg selv er repræsenteret med tre titler i den korte kategori (kort og kort: under 7.500 ord), nemlig: Udenfor, Mission og Ord har hærget
Du kan oprette dig som bruger, nominere (og senere stemme) ved at følge dette link:
To lektørudtalelser på antologier jeg medvirker i, er landet. Pudsigt i øvrigt som de to coverbilleder stritter i hver sin retning, men mine noveller Mission og Agernø i de to bøger er nu også meget forskellige.
Om De sidste kærester på Månen skrives der blandt andet:
“(…) en spændende samling af velskrevne, nutidige bud på science fiction. Kan bruges til eksamenslæsning eller som et nutidigt bud på genren (…) i udskoling og gymnasium.”
Der må kun citeres 10 % af udtalelsen, men jeg kunne godt have lyst til at gengive den samlede om Varulv. Her er et klip:
“Dette er genrelitteratur, når det er bedst. (…) En uhyggeligt velskrevet novellesamling som bør findes på alle folkebiblioteker, store som små.”
Forlaget Kandor har udgivet antologien Varulv med ni noveller med det fælles tema varulv. Men varulvemyten kan tolkes på mange måder, hvilket også fremgår af bagsideteksten:
Hvor mange slags varulve er der?
Der er den, som træder frem af mennesket ved fuldmåne.
Der er den, som træder frem af mennesket alle nætter.
Der er den, som aldrig træder frem af mennesket, men altid er monstret.
Og så er der alle de andre.
De har dog ét til fælles. Deres dyriskhed, deres blodtørst, deres mangel på samvittighed.
Og så måske alligevel ikke.
Du kan møde ni af dem her.
Antologien Varulv indeholder følgende:
Udyr af A. Silvestri
Mand kvinde hund af Camilla Wandahl
Agernø af Gudrun Østergaard
Urdybet af Jonas Wilmann
Kampens spiller af Katrine Skovgaard
Manden der råbte ulvf af Kristoffer J. Andersen
Fri for synd af Martin Schjönning
Undergang er skyggen, du kaster på jorden af Mikkel Harris Carlsen
Fåreklæder af Therese Marstal
Her er en lille smagsprøve fra min egen novelle Agernø, om et idyllisk mikrokosmos på en lille dansk ø:
“Det er først det andet år, man rigtig kan forvente, de giver noget. Men det har de så også gjort, blåbærrene sidder som blåsorte juveler og putter sig mellem det tætte løvdække. Hun har ondt i ryggen af at gå foroverbøjet så længe og plukke, men alligevel fortsætter hun. 30 bakker har de aftalt. Hun skal have dem med færgen klokken 10, så de kan nå at have dem inde i København inden aftenens rykind på restaurant Klima. Det er nu en fed fornemmelse at kunne være en del af det. Håndplukkede og endnu solvarme blåbær fra en lille dansk ø. Agernø blåbær – avler Asta Mikkelsen står der på bakkerne. Det skal nok blive en succes.
”Vi kører nu! Vi er tilbage om et par timer.” Mick råber ude fra indkørslen, hvor han og pigerne sidder overskrævs på deres cykler parate til at køre.”
Kreds 11 mandag aften handler om Nanna, der kæmper sig gennem snestormen hen til det lokale medborgerhus. Her mødes hun med de andre medlemmer af Kreds 11, der sammen skal tage en beslutning af allerstørste betydning.
I 2012 udkom min novellesamling Tidsfordærv på Science Fiction Cirklens Forlag. Jeg synes selv, e-bøger kan være en smart løsning, selvom papirbogen absolut stadig har sin berettigelse. Derfor er Tidsfordærv nu også udkommet som e-bog på forlaget Dreamlitt, der har specialiseret sig i e-bøger.
gudrun Østergaard 
