Tidsfordærv som e-bog

I 2012 udkom min novellesamling Tidsfordærv på Science Fiction Cirklens Forlag. Jeg synes selv, e-bøger kan være en smart løsning, selvom papirbogen absolut stadig har sin berettigelse. Derfor er Tidsfordærv nu også udkommet som e-bog på forlaget Dreamlitt, der har specialiseret sig i e-bøger.

DreamLitt

http://dreamlitt.com/shop/tidsfordaerv/

Så hvis du ikke fik læst Tidsfordærv i første omgang, har du nu endnu en mulighed. E-bogen koster bare 39 kroner, men er også dukket op på e-reolen.dk Her er en kort præsentation af de 18 noveller i Tidsfordærv: Eva – er opfostring, udvikling og omsorg for børn forældrenes eller samfundets opgave? Prøven to unge mænd med vidt forskellig baggrund stiller op til den nyindførte prøve i håb om at få titlen som fri borger. Uset – hvordan føles det altid at blive bedømt ud fra sit køn i en kultur, hvor chauvinismen har frie tøjler. Klagen – en mand bevæger sig ind i Ministeriernes Tårn for at indgive en klage, men det viser sig ikke at være så let. Sshh!! – i en verden hvor sanserne bombarderes med stimuli konstant, bliver stilhed en sjælden luksus. Citat – en rockstjerne begår selvmord, og fans over hele verden forsøger i fællesskab at finde ud af de nærmere omstændigheder. Internati et samfund, hvor laveste fællesnævner sikrer stabiliteten, må man skaffe dem, der ikke passer ind i normalitetsbegrebet, af vejen. Vindtårnet – arkitekten Michael Ajsler følger med spænding opførelsen af sit monument Vindtårnet på Valby Bakke. Pionererne – en familie er sendt ud på en ekspedition for at finde ud af, om en lille planet egner sig til kolonialisering. Tidsfordærv – i et travlt hverdagsliv med familie og karriere er der uundgåeligt episoder, man godt kunne ønske sig at være fri for. Open Harbour –  hvorfor bliver 50.000 papirklips og et parti gardiner diskret bortskaffet fra en kontorbygning? Netværk – på Netværk kan alle følge med i hinandens liv. Men kan man melde sig ud og hvad kan det få af konsekvenser? Mere end daglig pleje – firmaet GlobalAndroAidServices leverer hjemmerobotter, der kan andet og mere end bare at sørge for husholdningsarbejdet. Pålandsvind – ud for en græsk ø dukker en kolos op af vandet. Er det en ø, et skib eller en bygning? Selmas sorg – Selma følger Oswald overalt på plejehjemmet. Lige indtil han en nat dør fra hende. Kameravinkler – en mand bliver fulgt på sin færd rundt i København, hvor han tager billeder af udvalgte bygninger. Sprækker – Inga Horsman leder afdelingen Mur&Hegn i Ministeriernes Tårn. Hendes system af patruljer overvåger Centralbyen dag og nat. Men på vejen hjem opdager hun en dag noget, der ryster hende. Den grønne jakke – 13-årige Ivara tager på strejftog til en anden del af byen. Hun opdager, at det liv hun er vant til på mange måder er priviligeret, men også fuldt af snærende forventninger og normer.

Klip fra lektørudtalelsen:

“Temaerne og samfundsproblematikkerne i bogen er meget aktuelle (…)

Samlingen hænger godt sammen og er velskrevet med gode analysemuligheder”

Lektørudtalelse, DBC 2012

Tidsfordærv kan naturligvis også stadig købes som papirbog hos Science Fiction Cirklen

1 kommentar

Filed under Uncategorized

1 responses to “Tidsfordærv som e-bog

  1. Pingback: Pionererne på svensk og en fin lektørudtalelse | gudrun Østergaard

Skriv en kommentar