Varulv – en antologi

Forlaget Kandor har udgivet antologien Varulv med ni noveller med det fælles tema varulv. Men varulvemyten kan tolkes på mange måder, hvilket også fremgår af bagsideteksten:

Hvor mange slags varulve er der?varulv

Der er den, som træder frem af mennesket ved fuldmåne.

Der er den, som træder frem af mennesket alle nætter.

Der er den, som aldrig træder frem af mennesket, men altid er monstret.

Og så er der alle de andre.

De har dog ét til fælles. Deres dyriskhed, deres blodtørst, deres mangel på samvittighed.

Og så måske alligevel ikke.

Du kan møde ni af dem her.

 

Antologien Varulv indeholder følgende:

Udyr af A. Silvestri

Mand kvinde hund af Camilla Wandahl

Agernø af Gudrun Østergaard

Urdybet af Jonas Wilmann

Kampens spiller af Katrine Skovgaard

Manden der råbte ulvf af Kristoffer J. Andersen

Fri for synd af Martin Schjönning

Undergang er skyggen, du kaster på jorden af Mikkel Harris Carlsen

Fåreklæder af Therese Marstal

Her er en lille smagsprøve fra min egen novelle Agernø, om et idyllisk mikrokosmos på en lille dansk ø:

Det er først det andet år, man rigtig kan forvente, de giver noget. Men det har de så også gjort, blåbærrene sidder som blåsorte juveler og putter sig mellem det tætte løvdække. Hun har ondt i ryggen af at gå foroverbøjet så længe og plukke, men alligevel fortsætter hun. 30 bakker har de aftalt. Hun skal have dem med færgen klokken 10, så de kan nå at have dem inde i København inden aftenens rykind på restaurant Klima. Det er nu en fed fornemmelse at kunne være en del af det. Håndplukkede og endnu solvarme blåbær fra en lille dansk ø. Agernø blåbær – avler Asta Mikkelsen står der på bakkerne. Det skal nok blive en succes.

Vi kører nu! Vi er tilbage om et par timer.” Mick råber ude fra indkørslen, hvor han og pigerne sidder overskrævs på deres cykler parate til at køre.”

 Varulv kan købes her

1 kommentar

Filed under Uncategorized

1 responses to “Varulv – en antologi

  1. Pingback: Fine lektørudtalelser – den ene bedre end den anden | gudrun Østergaard

Skriv en kommentar