Undergang som udkom for en måneds tid siden på Forlaget Valeta har fået to anmeldelser, en på Litteratursiden og en i Politiken.
Jette S. F. Holst skriver blandt andet på Litteratursiden:
“De femten noveller tager meget forskelligt fat på emnet, og på trods af, at det umiddelbart ville være let at forfalde til rene horror-scenarier, så er novellerne andet og langt mere end det. (…) Alt i alt en spændende og velredigeret antologi, som kan læses af alle og ikke kun genre-entusiaster.”
Politikens Anne-Marie Vedsøe Olesen har en mere blandet oplevelse af Undergang, men min historie får et par pæne ord med på vejen:
“Der er flere sikre skribenter; Gudrun Østergaard skriver med ´Ord har hærget´en fin, almengyldig fortælling om nødvendigheden af bevægelse, håb og mål. I en postapokalyptisk tid sætter en lille gruppe overlevere sig hver morgen i bevægelse mod øst. Det er det, som holder dem i gang, holder dem bevidste.”
Det er da ikke så lidt opmærksomhed – men hvilket nr. af Politiken omtaler antologien?
LikeLike
Det var i bogtillægget d. 7/9
LikeLike