I det nye nummer af Himmelskibet har Bjarne Sinkjær skrevet en anmeldelse af min roman Regnfaldet, som jeg er rigtig glad for.
Han skriver, at romanen placerer sig på kanten af det surrealistiske, en kategorisering jeg fint kan følge, da jeg tænker, at Regnfaldet ligesom flere af mine andre historier lige akkurat bevæger sig over grænsen til det fantastiske. Jeg forestiller mig, at det kunne gøre det svært for en læser, der måske forventer noget mere magisk eller uigenkendeligt, at acceptere bogens præmisser og se indholdet. Dette er ikke tilfældet i denne anmeldelse, hvor bogen omtales som et kammerspil, en roman om ensomhed som eksistentielt vilkår og en fortælling åben for fortolkning. Så har jeg opnået, hvad jeg ville.
At Regnfaldet også sammenlignes stemningsmæssigt med filmen Delikatessen fra 1991 giver fuldstændig mening for mig, selv om det ikke er en bevidst intention fra min side, men da det er en film jeg skatter meget højt, er jeg virkelig beæret over sammenligningen. Anmelderen slutter af med at ønske sig “… lidt af Delikatessens absurde humor til at give hovedpersonerne lidt menneskelighed i en ellers helstøbt roman.”
gudrun Østergaard 